Den amerikanske udenrigsminister Colin Powell såede onsdag tvivl om visdommen i den israelske premierminister Ariel Sharons hårdt-mod hårdt politik overfor palæstinenserne. Kritikken var en af de kraftigste fra den amerikanske side af Atlanten, siden Bush-regeringen trådte til for lidt mere end et år siden. »Premierminister Sharon bør give sin politik et grundigt eftersyn,« sagde den amerikanske udenrigsminister onsdag i en høring i Kongressen. »Hvis man erklærer krig mod palæstinenserne og tror, at man kan løse problemet ved at se, hvor mange palæstinenserne man kan slå ihjel, tror jeg ikke det fører os langt«, sagde Powell. Først angreb, så forhandling Sharon sagde mandag, at palæstinenserne »først skal rammes hårdt, så de forstår, at terrorisme ingen vegne fører hen«, før fredsforhandlinger kan indledes. »Først efter at de er slået, kan vi forhandle. Jeg ønsker en fredsaftale«, sagde Ariel Sharon. Colin Powell, der talte med Sharon tirsdag, siger, at både israelere og palæstinensere følger en linje, der vil føre til mere vold: »Det er en tragisk situation«, føjede han til. Han gentog dog, at Yassir Arafat må gøre mere for at få styr på de militante palæstinensere, der angriber israelere.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























