Østlig solstrålehistorie med enkelte mislyde

Trods en årlig økonomisk vækst på mellem fire og fem procent vil det tage et halvt århundrede, inden Danmarks vigtigste naboer mod øst - Polen, Rusland og de tre baltiske stater Estland, Letland og Litauen - er nået op på samme levestandard og økonomiske niveau som Danmark og det øvrige EU. Men der behøver kun at gå en snes år, inden disse tidligere kommunistiske økonomier har indhentet bagtroppen i EU, Grækenland og Portugal. En øjenåbner Professor Martin Paldam fra Aarhus Universitet drager disse og mange andre konklusioner af en stor undersøgelse, han har gennemført for Rockwool Fonden. I bogform har den fået titlen 'Udviklingen i Rusland, Polen og Baltikum - Lys forude efter ændringen af det økonomiske system' og blev offentliggjort tirsdag. Der er tale om en omfattende udredning på mere end 300 sider, spækket med tal, men som rummer meget mere end statistik. Mange af dens konklusioner vil utvivlsomt være en øjenåbner for de mange danskere, der tror det værste om de naboer i øst, som for ikke så mange år siden stadig var en del af fjendeland i datidens sovjetisk styrede østblok. Estland er i front Populært sagt er udviklingen i vore fem nabolande bedre end sit rygte: De fem lande kan nu karakteriseres som mellemindkomstlande med et udviklingsniveau (nationalindkomst per indbygger) svarende til Mexico. Det var de også før Berlinmurens fald og det kommunistiske imperiums sammenbrud, og det er de altså stadig. Tankstål i stegepanderne Trods et stort produktionsfald anvendes samfundsgoderne i dag på en meget mere forbrugerorienteret og menneskevenlig måde. Stål, der engang kunne være brugt til kampvogne, bruges i dag til stegepander. De lande, der har opnået størst fremgang i levestandard, er Estland og Polen, hvor systemændringerne er gennemført med størst konsekvens. »Estland er det mest konsekvent kapitalistiske land af de fem«, siger Martin Paldam. Rusland rykker ikke Rusland er det land, hvor reformerne er gået dårligst og hvor problemerne stadig er størst. De lande, der har opnået størst fremgang i levestandard, er Estland og Polen, hvor ændringerne er gennemført med størst konsekvens. »Reelt var den russiske økonomi uden ledelse i denne periode«, siger Paldam. »Ingen vidste, hvor Rusland gik hen i denne periode«. Tillid afgørende Afgørende for de fem landes varierende fremskridt er de grader af tillid, befolkningerne har til regeringerne og embedsværket. I Estland og Polen har offentligheden troet på, at regeringerne gjorde det rigtige. I Rusland har der været stor forvirring i en splittet ledelse med udbredt mistillid og apati i befolkningen til følge. Korruption er det største problem Danskernes udbredte opfattelse af, at der er en så voldsom kriminalitet i disse lande, at det er farligt at rejse derhen, bygger på en fejlagtig myte. Det største problem er ikke kriminaliteten, men den voldsomme korruption, især i Rusland. Kolossale paradokser Martin Paldam forklarer, at han under sine rejser i de fem lande er stødt på kolossale paradokser, som har været svære at forklare ud fra gængs økonomisk teori. De første år efter systemændringerne var præget af et voldsomt fald i produktionen, værst i Rusland med næsten 40 procents reduktion i nationalproduktet. Våbenindustri omlagt Alligevel eksisterer der i dag et generelt indtryk af vækst og fremgang i disse år. Paldam siger, at det især skyldes to faktorer: Den ene er, at de ressourcer, der tidligere gik til militær og sværindustri, i dag bruges på produktion, der ender på varehusenes hylder og er rettet mod almindelige forbrugeres behov. Den anden er, at den grå og sorte økonomi, i dag kompenserer for en meget stor del af produktionsnedgangen. Russiske økonomer lægger typisk 20 procent oven i de officielle tal for økonomiens størrelse fortæller Paldam. Dystert i Letland Mens professoren ikke tøver med at kalde udviklingen hos vore polske og estiske naboer for et reelt »Wirtschaftswunder«, noterer han, at det går »rimeligt pænt« for Litauen. Derimod er billedet for Letland temmelig dystert. »I Letland er det helt tydeligt, at der mangler tilllid mellem befolkning og myndigheder. Der er en dyb splittelse i samfundet, som tildels kan forklares med det store russisktalende mindretals placering. Fraværet af tillid sætter sig afgørende spor i økonomien«, lyder professorens dom. Polen vender hjem For Polens vedkommende kan de psykologiske faktorer i befolkningen næppe undervurderes: »Allerede længe før systemskiftet kunne vi, der rejste i Polen, mærke på almindelige polakker, at her var der tale om et folk, der opfattede sig om vesteuropæere og som den del af den civilisation, der var skabt vestpå.