Folketingsmedlem Pernille Rosenkrantz-Theil fra Enhedslisten, der er taget til de besatte palæstinensiske områder som fredsvagt, blev sammen med omkring 25 andre fredsvagter torsdag nægtet adgang til området omkring Fødselskirken i Betlehem. Fredvagterne forsøgte at bringe mad og medicin til de familier, der bor i området. Overtræder Genève-konventionen Over sin mobiltelefon kunne den danske politiker fortælle til Ritzaus Bureau, at fredsvagterne sad på jorden i en af Betlehems smalle gader omringet af israelske soldater, der ifølge Pernille Rosenkrantz-Theil ikke var interesserede i at følge Genèvekonventionens forskrifter. »Ifølge Genèvekonventionen skal vi kunne komme ind med mad og medicin til civile i området. Og det har vi gjort soldaterne opmærksomme på. Vi har bare fået at vide, at vi ikke kan komme igennem«, sagde Pernille Rosenkrantz-Theil, der har været i Israel siden mandag. Udgangsforbud »Der er udgangsforbud i hele området. Det bliver åbnet tre timer om dagen, men ikke for dem, der bor i nærheden af Fødselskirken. Og i kirken er der både døde og sårede. Ifølge Genévekonventionen skal de have lov til at blive bragt til et hospital«, sagde Pernille Rosenkrantz-Theil. Trods den spændte stemning i byen, og selv om hun sad en armslængde fra de tungtbevæbnede israelske soldater, betegner Pernille Rosenkrantz-Theil stemningen omkring fredsvagterne som relativt afslappet. Fredsvagter fik tæv Onsdag fik to andre unge danske fredsvagter tæv af israelske sodlater, da de forsøgte at forhindre soldaterene i at anholde seks palæstinensere i byen Nablus på Vestbredden. De to unge danskere, Niels Salling og Dennis Dyhr, var en del af en gruppe på 31 fredsvagter, som fik en hårdhændet behandling af de israelske soldater. Seks kom på hospitalet, to med hjernerystelse, De to unge, danske vagter slap med skrammer.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
tema
Se fotoserien, der vandt guld: Overrasket fotograf fandt 1.000 udryddelseslejre - og så kiggede han opad
Debatindlæg af Kristian Jersing
Nej, du skal ikke have et sabbatår. Få dig et sabbatliv. Et, hvor du ikke kun lever i weekenderne og i ferierne
Lyt til artiklenLæst op af Kristian Jersing
00:00
Klumme af Lotte Folke Kaarsholm
Han var rig, men boede i et faldefærdigt hus og spiste roer til aftensmad
Lyt til artiklenLæst op af Emil Bergløv
00:00




























