Belgien tillader aktiv dødshjælp

Efter to dages maratonafstemning vedtog det belgiske underhus i sidste uge en omstridt lov om aktiv dødshjælp. Det var 'regnbueregeringen', bestående af Socialister, Liberale, De Grønne, der med 85 stemmer mod de 51 hos de Kristelige, (Parti Social Chrétien, PSC), sørgede for, at Belgien som det andet land i Europa efter Holland afkriminaliserer læger, der yder dødeligt syge assistance til selvmord. 10 medlemmer af Underhuset valgte ikke at stemme. To års debat Loven om eutanasi, 'den gode død', blev enden på to års debat om det følsomme spørgsmål: Kan man med fuldt overlæg hjælpe et andet menneske med at begå selvmord? Og svaret er nu 'Ja, men inden for nogle definerede grænser'. Kriteriet er, at patienten skal være uhelbredeligt syg og have ulidelige fysiske eller psykiske smerter, men det er ingen betingelse, at patienten i forvejen skal være døende. Derimod skal patienten være ved sine fulde fem, når denne udtrykker sit ønske om at dø. Begæringen skal skrives ned og gentages. Lægen kan ikke udføre dødshjælp før efter en måned. Desuden skal en nedsat kommission af læger, jurister og sagkyndige inden for problemer med uhelbredelige sygdomme kontrollere, at reglerne i hvert eneste tilfælde overholdes. Vag formulering af lovtekst Det er lovens vage ordlyd, der har fået PSC til at stemme imod og kritisere teksten for ikke at definere begrebet den terminale fase. »Vi er som sådan ikke imod aktiv dødshjælp, men vi er imod en ufuldstændig lov, som indeholder alle tænkelige farer«, siger partiets forkvinde Joëlle Milquet til den belgisk tv-kanal RTBF. Partiet beslutter i løbet af ugen, om det vil slutte op om de flamske kristdemokrater, der kalder loven »ekstrem«, og gå til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol og FN's Menneskerettighedskommission. Kritik fra biskopper Heller ikke blandt landets biskopper vinder regnbuekoalitionens paroler om »frihed« og »respekt for patientens værdighed« genklang. Herfra anklager man loven for at være i direkte modstrid med den fundamentale respekt for menneskeliv. Ærkebiskop Godfried Dannels kalder det en glidebane, landet er kommet ud på, og frygter, at patienter kommer til føle sig som en menneskelig og økonomisk byrde, og derfor bliver udsat for farligt pres. Ligner hollandsk lov Holland lovliggjorde som det første land i Europa medlidenhedsdrab for knap to måneder siden, efter at havde praktiseret det i 20 år. Den belgiske lov, der forventes at træde i kraft om ca. 100 dage, er stor set identisk med den hollandske, dog er det i Belgien forbudt at yde aktiv dødshjælp til mindreårige. I Holland kan 12-15 årige med forældres samtykke få hjælp til at gøre ende på deres liv, hvor det for de 16-17-årige kun gælder, at forældrene skal vidne til deres børns ønsker. Skelnen I Frankrig er dødshjælp direkte ulovlig, men i straffebestemmelserne skelnes der alligevel mellem passiv - at undlade behandling - og aktiv, hvor det at fremprovokere døden ligestelles med drab. I Danmark og Schweiz tillades passiv dødshjælp, og i Danmark har det været lovfæstet siden 1992. En læge kan således se til, at en patient nægter at fortsætte livsforlængende behandling, og lægen bliver heller ikke straffet for at give en patient lindring i form af morfindrop, der som bivirkning fremskynder døden. I sidste weekend døde Diane Pretty i sit hjem i England kun kort tid efter at have tabt en historisk sag om aktiv dødshjælp ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Den 43-årige brite var lam fra halsen og ned og anklagede den britiske domstol for at overtræde menneskerrettighederne, da den nægtede hendes mand lov til at hjælpe hende med at dø. Diane Pretty frygtede, at hun skulle lide en pinefuld kvælningsdød, en lidelse hun ifølge ægtemanden Brian Perry senere gennemgik.