Præsident George W. Bush kom onsdag aften til Berlin, hvor han indledte en seksdages rundrejse i Europa og Rusland. Den amerikanske leder skal drøfte fortsættelsen af kampen mod international terrorisme og styrke forholdet mellem Moskva og Washington. USAs præsidentfly "Air Force One" landede i den militære del af Berlins Tegel-lufthavn lidt efter klokken 20, og Bush skulle straks efter mødes med forbundskansler Gerhard Schröder til en uformel middag i restauranten "Theodor Tucher" ved Brandenbrug Tor. 10.000 demonstrerede i Berlin Bush´ankmst blev mødt med demonstrationer over hele Tyskland. Natten til torsdag blev der udkæmpet gadekampe mellem demonstranter og store politistyrker i det centrale Berlin, hvor over titusind mennesker demonstrerede mod Bush. En talsmand for politiet sagde i morges, at alt atter var roligt, efter at demonstranter havde kastet med sten og flasker. På Alexanderplatz blev ruderne knust i et varehus og i en bank. Demonstranterne blev spredt af politiet, der anvendte vandkanoner og knipler, og der er meldinger om både kvæstede og anholdte. En styrke på over 10.000 politifolk og 600 amerikanske sikkerhedsfolk deltog i en sikkerhedsoperation, som blev betegnet som den mest omfattende i efterkrigstidens Tyskland. Bush er "højst velkommen" Forbundskansler Gerhard Schröder indskærpede over for demonstranterne, at voldelige optøjer ikke vil blive toleret, og han understregede, at den amerikanske leder er "højst velkommen" i Berlin. Præsident George W. Bush fortsætter i dag sit besøg i Berlin, hvor han er gæstetaler i det tyske parlament. Bush taler i parlamentet Udenlandske gæstetalere i Forbundsdagen er sjældne. Tidligere har Bushs far, forhenværende præsident George Bush, talt i det tyske parlament. Det var på 10-årsdagen for Murens fald - den 9. november 1999, hvor også den tidligere sovjetleder Mikhail Gorbatjov var gæstetaler. Bush forlader Berlin i eftermiddag Tyskland for at tage videre til Rusland.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kronik af Johanne Schmidt-Nielsen
Per Frederiksen og Per Frederiksen
tema
tema




























