Dom i Birmingham-mord med 39 års forsinkelse

Sagen var helt enkel, og det tog kun juryen syv timer at kende Bobby Frank Cherry skyldig for mordet på fire små piger og idømme ham livstid. Men retfærdighedens gudinde har måttet vente i næsten 39 år, selv om gerningsmændene har været kendt længe. Et sort og trist kapitel i USA's historie blev endelig lukket med domfældelsen onsdag af det nu 71-årige tidligere medlem af den racistiske Ku Klux Klan. Cherry og tre andre klansmænd stod bag en af de mest bestialske handlinger under opgøret med raceadskillelsespolitikken i de amerikanske Sydstater. Lidt over 10 søndag 13. september 1963 forberedte fire sorte piger mellem 11 og 14 år sig på at synge i koret i baptistkirken på 16. gade i Birmingham i staten Alabama. De fire piger nåede aldrig at glæde kirkegængerne med deres sang, for inden gudstjenesten var begyndt, eksploderede en bombe og dræbte dem. Det var ikke noget tilfælde, at Birmingham i 1950'erne og 1960'erne gik under øgenavnet Bombingham. Pralede Cherry var under mistanke lige fra begyndelsen, men forbundspolitiet FBI og andre myndigheder var ikke interesserede i at opklare forbrydelsen. Racismen nåede langt ind i det offentliges rækker, men de sortes krav om ligestilling i USA kunne ikke holdes nede i længden. Det kunne retfærdigheden heller ikke, selv om det tog tid. I 1977 blev den første af Cherrys tre medsammensvorne, Robert 'Dynamit Bob' Chambliss, idømt livsvarigt fængsel. Han fik sit øgenavn, fordi han deltog i over 40 bombeattentater mod sorte. Chambliss døde i fængslet i 1985. Herman Frank Cash, hvis familie havde en restaurant frekventeret af klanmedlemmer, døde i 1995 uden at være blevet stillet for en domstol. Den tredje bombemand, Thomas Edwin Blanton, afsoner en livstidsdom efter domfældelse sidste år. I begyndelsen af 1970'erne flyttede Cherry til Texas, hvor han arbejdede som lastbilchauffør indtil sin pensionering. Han troede sig sikker, men hans fraskilte kone Willadean Brogdon gik med til at vidne i retten. Hun kunne berette, at Cherry fortalte hende alt om sine Ku Klux Klan-aktiviteter. Han indrømmede også over for hende, at han havde antændt bomben i Birmingham og tilføjede: »I det mindste kan de ikke vokse op og føde flere niggere«. Brogdons nevø, George Ferris, kunne fortælle, at Cherry fortrød, at han antændte lunten på det tidspunkt, han gjorde. Hvis han havde ventet lidt, ville kirken have været fuld. Amerikas apartheid Sydens hvide racister håbede med deres terror at få sorte borgerretsledere til at bede om at få genindført raceadskillelsespolitikken. Ved de fire pigers begravelse sagde borgerretslederen Martin Luther King - som blev myrdet fem år senere - at denne tragiske begivenhed ville få Sydens samvittighed til at vågne. King fik ret. Domfældelsen minder amerikanerne om en ikke så fjern fortid med deres egen apartheid. I et århundrede efter borgerkrigen blev USA's såkaldt frie sorte behandlet som andenklassesborgere. De havde ikke samme adgang til uddannelse, arbejde og boliger som de hvide. Stemmeretten var også frataget dem. Cherry og hans Ku Klux Klan-venner var ikke alene. I løbet af godt 80 år blev 3.500 sorte lynchet og slået ihjel. Mordene var rene familieforlystelser, og kun de færreste mordere blev stillet for en domstol. I dag er raceadskillelseslovene væk i USA, og Klanen og andre militser tiltrækker kun få medlemmer. Alligevel er der en stor kløft mellem levestandarden for hvide og sorte amerikanere. Den økonomiske apartheid hersker fortsat i Amerika.