Den amerikanske præsident, George W. Bush, undsagde sent tirsdag en rapport fra sin egen miljøstyrelse (EPA), fordi det i rapporten hedder, at den globale opvarmning af jordkloden i vidt omfang er menneskeskabt. Bush sagde, at rapporten blot er et produkt af regeringsbureaukrati. Han gentog sin afvisning af at deltage i den internationale indsats for at begrænse udslippet af skadelige såkaldte drivhusgasser. Rapport støtter opvarmningsteori EPA-rapporten synes at understøtte vurderingerne fra mange forskere, som mener, at den globale opvarmning primært skyldes udslip fra biler samt kraftværker, olieraffinaderier og andre industrivirksomheder. Før rapporten blev offentligt kendt via en omtale i dagbladet New York Times, sagde Bush-regeringen igen og igen, at der ikke fandtes tilstrækkelige videnskabelige beviser på, at menneskelig aktivitet forårsager de stigende temperaturer på kloden. Skeptisk præsident Præsident Bush antydede, at han er skeptisk over for konklusionerne i rapporten. »Jeg har læst rapporten, som er udsendt af bureaukratiet«, oplyste Bush. Han sagde, at i stedet for at forpligte USA på bestemte mål i den internationale Kyoto-aftale vil han fortsat presse på med frivillige foranstaltninger og økonomiske opmuntringer i forhold til amerikansk erhvervsliv, således at virksomhederne efterhånden overgår til renere teknologi. »Jeg støtter ikke Kyoto-aftalen. Den ville i alvorlig grad skade USA's økonomi, og det kan jeg ikke acceptere«, sagde Bush, som er tidligere oliemand fra Texas. Talsmand: Usikkerhed om årsager Det Hvide Hus' talsmand, Ari Fleischer, sagde senere, at der fortsat er »betydelig usikkerhed omkring de videnskabelige årsager til den globale opvarmning«. EPA ledes af Christine Todd Whitman, som er udpeget af Bush og har sæde i regeringen. Selv om iagttagere skønner, at Whitman atter er blevet desavoueret af præsidenten i klimaspørgsmålet, blev denne udlægning benægtet af Joe Martyak, en talsmand for EPA-chefen. »Der er intet nyt i rapporten«, erklærer Martyak over for New York Times. »Fru Whitman er enig med præsidenten i, at hans plan er den bedste tilgang til håndtering af drivhusgasserne, tilføjer Whitmans talsmand. Rapport: USA må ændre adværd EPA fokuserer i rapporten, som blev afleveret til FN op til weekenden, på behovet for, at USA tilpasser sig klimaændringerne. Det hedder, at »drivhusgasser ophobes i Jordens atmosfære som følge af menneskelige aktiviteter, hvorved den globale gennemsnitlige overfladetemperatur og temperaturen under overfladen i verdenshavene stiger«.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Kristian Jersing
Nej, du skal ikke have et sabbatår. Få dig et sabbatliv. Et, hvor du ikke kun lever i weekenderne og i ferierne
Lyt til artiklenLæst op af Kristian Jersing
00:00
Han var rig, men boede i et faldefærdigt hus og spiste roer til aftensmad
Lyt til artiklenLæst op af Emil Bergløv
00:00
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Troværdig #MeToo-roman leder tankerne hen på nu afdød redaktørs intenst benyttede sofa
Debatindlæg af Isabella Cortes Rudas, Freja Sif Fjeldberg Sørensen, Birk Skjalholt og Kamille Stenbæk
Serie
Klumme af Christian Jensen




























