Regeringschefen i den indiske del af Kashmir undslap lørdag formiddag et attentatforsøg, da to granater blev affyret mod ham, da han ankom til regeringsbygningen, fortæller militære kilder. En af granaterne eksploderede ikke, den anden ramte forbi bygningen og eksploderede i et sumpet område uden at anrette skade. Regeringschef Farooq Abdullah trådte ind i bygningen i Srinagar, som er hovedstaden i den lille stat i Himalaya, som er centrum for en langvarig strid mellem Indien og Pakistan. Abdullah er før sluppet heldigt fra attentatforsøg og han beskyttes af elitetropper, er hadet af militante separatister for sit stærke tilhørsforhold til Indien Omkring et dusin muslimske militante grupper kæmper mod New Delhis indflydelse i landet. Indien beskylder Pakistan for at støtte det 12 år gamle oprør i Kashmir.
Minister i Kashmir undslap attentatforsøg
Lyt til artiklen