På randen af en hungersnød har både Zambia og Zimbabwe henholdsvis forsinket og afvist store donationer af majs fra USA med den begrundelse, at det er genmanipuleret. »Vi må først undersøge majsen. Vi vil hellere sulte end spise noget, der er giftigt«, siger Zambias præsident Levy Mwanawasa til det britiske SkyTV. National stolthed Hans kollega Robert Mugabe blev beskyldt for at sætte national stolthed højere end sin befolknings overlevelse, da han afviste genmanipuleret majs for tæt på 400 millioner kroner. Men andre mener, at de to præsidenter har god grund til at afvise majsen, selv om den hver dag spises af millioner af amerikanere. Problemet er, at landmænd i det sydlige Afrika traditionelt bruger en del af deres spisemajs som sædekorn. Dermed er der overhængende risiko for, at genmanipulerede pollen spredes over det sydlige Afrika. Det kunne stoppe landbrugseksporten til EU, der er stærkt kritisk over for nye genmanipulerede afgrøder og kød fra kvæg, der har spist af dem. Malet majs Kritikere af USA's donation peger på, at landet ved en relativt beskeden ekstraudgift kunne få malet majsen, så den ikke kunne bruges som sædekorn. Derfor beskyldes amerikanerne for at udnytte krisen i det sydlige Afrika til at få åbnet markedet for genmanipulerede produkter. »USA bruger sin magt til at påtvinge sit synspunkt om, at manipuleret majs ikke er farligt«, sagde Carol Thompson, en amerikansk økonom med ti års ophold i Zimbabwe bag sig, i går til Washington Post.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00

Ny lyd-app fra Politiken
Politiken Lyd er lavet til dig, der hellere vil lytte til nyhederne og journalistiske fortællinger i stedet for at læse dem.
Jeg nævner konflikten om Danmarks godt 40 ulve ... »Four-zero?«, spørger Paula med hævede øjenbryn.
Schack'erne er ude af Folketinget efter sammenlagt 40 år: »Det er jo et tab af et formål og en retning«
Lyt til artiklenLæst op af Morten Skærbæk
00:00




























