Nyhed! Politiken Lyd i 6 mdr. for kun 99 kr.

Vicepræsident fører sin egen udenrigspolitik

Lyt til artiklen

Da seks irakiske oppositionsgrupper i weekenden mødtes i Washington, diskuterede den amerikanske udenrigsminister Dick Cheney med dem via videotelefon fra sit feriested i Jackson Hole i staten Wyoming. I midten af juli mødtes 70 afhoppere fra Iraks militær i London, og da var det heller ikke blot udenrigsminister Colin Powell, som sendte sine embedsmænd til den engelske hovedstad. Det gjorde Cheney også og for den sags skyld den lige så høgeagtige forsvarsminister Donald Rumsfeld. Disse usædvanlige tre holds delegationer er ikke blot et signal om vicepræsidentens ønske om at styrte Iraks diktator Saddam Hussein. Det er også et tegn på Cheneys enestående indflydelse, som har verdensomspændende omfang. Enestående Efter præsidenten har udenrigsministeren og Det Hvide Hus' nationale sikkerhedsråd normalt været de mest magtfulde stemmer i amerikanske regeringer, når det gjaldt udenrigspolitikken. I præsident George W. Bushs regering udfyldes den mest indflydelsesrige rolle af Dick Cheney, embedsmænd og eksperter uden for Det Hvide Hus. »Cheney er enestående i amerikansk historie«, siger historikeren Douglas Brinkley fra New Orleans Universitet, som er ekspert i præsidenter, til avisen USA Today. »Han er den centrale skikkelse i Det Hvide Hus, når det gælder udenrigspolitik. Alt går igennem ham«. Magtpositionen for vicepræsidenten skyldes Bushs mangel på erfaring i udenrigspolitiske anliggender, udenrigsminister Powells delvise isolation, og at den nationale sikkerhedsrådgiver Condoleezza Rice mere har en rolle som koordinator end som en, der formulerer udenrigspolitikken. Forskudt magtforhold Når det gælder udenrigspolitikken, har magtforholdet forskudt sig, siden Bush overtog præsidentembedet i januar 2001. Dengang var Powell, Rice, Cheney og forsvarsminister Rumsfeld ligeværdige. Nu er Cheney klart den dominerende stemme, når de udenrigspolitiske valgmuligheder skal præsenteres for præsidenten. Vicepræsidentens beskedne stab anses i dag for mere indflydelsesrig, end de langt flere ansatte i det nationale sikkerhedsråd. Vicepræsidentens indflydelse foregår imidlertid bag kulisserne. Gennem tre årtier som den praktiske bureaukrat har han holdt lav profil. Han er næsten blevet usynlig, efter at der i kølvandet på de mange erhvervsskandaler i USA, bliver stillet flere og flere spørgsmål ved Cheneys rolle som direktør for olieselskabet Halliburton fra 1995 til 2000. Gemmer sine råd I store forsamlinger i Det Hvide Hus holder Cheney kortene tæt ind til kroppen og nøjes med at stille spørgsmål. Han gemmer sine råd, til han er alene med Bush. De to spiser frokost en gang om ugen. Hvis Cheney holder sine kort tæt ind til kroppen, så er hans indflydelse til gengæld synlig. Vicepræsidenten og hans stab står bag den hårde linje, når det gælder krigen mod terror, Irak, Iran og den israelsk-palæstinensiske konflikt. Og Dick Cheney nyder sin rolle. Den 61-årige har netop meddelt, at han gerne tager endnu en periode som vicepræsident, hvis præsidenten ønsker det, og hans hustru Lynne og helbredet tillader det.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her