Tjetjensk missil skød russisk helikopter ned

Det var tjetjenske oprørere, der med et missil skød en russisk militærhelikopter ned i Tjetjenien i sidste uge, hvor 116 mennesker omkom. Det konkluderer en undersøgelse, som den russiske hær har foretaget efter hændelsen, der medførte stærk kritik af ledende militærfolk fra præsident Vladimir Putin. Undersøgelsen, som er lækket til russiske medier, er yderst pinlig såvel for det russiske militær som for Vladimir Putin, der længe har hævdet, at russernes krig mod de tjetjenske oprørere er så godt som vundet og tæt på at være afsluttet. Resultatet af undersøgelsen viser imidlertid, at oprørerne fortsat er velorganiserede og i stand til at gennemføre ødelæggende angreb på de russiske styrker. Måske stjålet Mi-26-helikopteren blev skudt ned mandag i sidste uge med et missil fra en mobil affyringsrampe, hedder det i rapporten. De militære myndigheder siger, at endnu en undersøgelse er sat i gang, da der er tegn på, at Strela-missilet måske er stjålet fra et russisk militærdepot i den tjetjenske hovedstad, Grosnij. Under den snart tre år lange krig har der konstant været rapporter om, at de tjetjenske oprørere køber russiske våben af de russiske styrker i Kaukasusregionen. Helikopteren var fyldt med alt for mange soldater og civile, da den styrtede ned i et mineret område ikke langt fra de russiske styrkers hovedkvarter i Khankala, en forstad til Grosnij. Efter næsten tre dages tavshed gik præsident Putin torsdag i sidste uge til angreb på militære ledere, som han anklagede for ikke at overholde regler for persontransport og for ikke at adlyde politiske ordrer. Putin tilkaldte forsvarsminister Igor Ivanov til samtaler i Kreml. Her fik forsvarsministeren læst og påskrevet af en tydeligt irriteret præsident. Manglende evner »Selv foreløbige analyser viser, at de fleste af sådanne ulykker skyldes officerers manglende evner til at overholde deres forpligtigelser«, sagde Putin vredt. Putin sagde torsdag ikke noget om, at helikopteren eventuelt kunne være skudt ned, men bad forsvarsministeren om straks at rejse til Tjetjenien, hvor han omgående fritstillede den lokale militærchef. Præsidenten var uvanligt skarp i sin kritik af militæret. Iagttagere peger imidlertid på, at ulykken har øget presset på Putin for at reorganisere dele af militæret og eventuelt fjerne enkelte ledende militærfolk fra deres poster, dels fordi de er inkompetente, dels for at mindske kritikken af den politiske ledelse i Kreml. Kritikere har sammenlignet helikopterstyrtet med katastrofen på atomubåden 'Kursk', der sank i Barentshavet i august 2000 med 118 mand om bord. Alle omkom.