Partiet Sverigedemokraterne, som hører til på den yderste højrefløj, gik kraftigt frem ved kommunalvalget søndag. Fremgangen var stærk i især Skåne og Blekinge. Partiet har nu 39 pladser i byrådene mod otte inden valget. To mandater i Malmö, tre i Helsingborg Bedst gik det i Kävlinge kommune i Skåne, hvor partiet fik fire mandater. Partiet fik desuden tre valgt ind i Helsingborg og to i Malmö. Størst indflydelse får partiet i Landskrona, hvor dets fire mandater ser ud til at blive tungen på vægtskålen mellem en socialdemokratiske ledet majoritet og en borgerlig majoritet. Nationaldemokraterne ind i kommune nær hovedstaden Nationaldemokraterna, der forsøger at overhale Sverigedemokraterna højre om, fik to mandater i Haninge kommune syd for Stockholm, mens partiet fik mellem en og to procent af stemmerne i flere andre kommuner. En nynazistisk liste fik 206 stemmer i Karlskrona, hvilket ikke var nok til at blive repræsenteret i byrådet. Persson: Det er Folkpartiets skyld Statsminister Göran Persson siger, at Folkpartiet, der har slået på indvandrerspørgsmålet i valgkampen, bærer ansvaret for de yderligtgående partiers fremgang. »Det er uhyggeligt foruroligende, og noget, vi virkelig skal holde øje med. Og nu kommer sandhedens time for dem, der har næret den fremmedfjendtlige opinion i denne valgkamp, nemlig Folkpartiet. Nu må de vise, hvor de står«, siger Göran Persson. Folkpartiet: Uforskammet Lederen af Folkpartiet, Lars Leijonborg, kalder Perssons udtalelser 'uforskammede'. »Persson ved, at Folkpartiet er det mest antiracistiske parti i Sverige«, siger Leijonborg.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Sorlannguaq Maria Ravn Lind
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Kronik af Victor Mayland Nielsen




























