Den irske regering har nu udpeget 19. oktober som dagen, hvor irerne skal til folkeafstemning om Nice-traktaten. Det er anden gang irerne skal tage stilling til EU-traktaten, efter at vælgerne sidste år stemte nej. Bliver det et nej en gang til, kastes EU ud i en krise, der kan medføre, at forhandlingerne om udvidelsen af EU sættes i stå. Et nej kan aflyse EU-udvidelse Nice-traktaten skal vedtages enstemmigt af samtlige EU-lande for at blive en realitet. Hvis Irland således stemmer nej ved valget, vil optagelsesprocessen blive mærkbart forsinket. Statsminister Anders Fogh Rasmussen har tidligere advaret mod en forsinkelse af udvidelsen. Hvis EU ikke kan lave en endelig aftale på topmødet i december, kan der gå flere år, før udvidelsen kan komme på tale. Politikere frygter et nej De irske vælgere sendte en chokbølge gennem Europa, da de sidste år stemte nej til traktaten, og de irske politikere frygter et nyt nej. Irlands premierminister, Bertie Ahern, mener, et nej vil få katastrofale følger for Irlands økonomi. Regeringen har tidligere selv godkendt traktaten, men nu skal den altså også godkendes af befolkningen. »Vi traf den rette beslutning ved at godkende traktaten. Hvorledes vort folk tager stilling til Nice-traktaten, vil betyde et afgørende vendepunkt for Irland«, har Bertie Ahern skrevet i dagbladet Irish Times. Nej-sigere frygter for neutralitet Et af de afgørende spørgsmål for irerne har vist sig at være spørgsmålet om Irlands fortsatte neutralitet. Under EU-topmødet i Sevilla gav EU Irland en deklaration, som garanterer, at Irland ikke vil blive tvunget til at opgive sin neutralitet. Den garanti frygter nej-sigerne er et 'betydningsløst stykke papir'.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























