Nyhed! Politiken Lyd i 6 mdr. for kun 99 kr.

Blandede reaktioner på Irak-rapport i det britiske parlament

Lyt til artiklen

Den engelske premierminister har nu givet de britiske parlamentsmedlemmer en udredning af de trusler, Blair mener, Irak udgør. Blairs udredning blev modtaget med delte meninger. Den engelske premierminister opfordrede på mødet med parlamentsmedlemmerne deltagerne til at læse rapporten og nøje overveje, om England og resten af verden fortsat skal 'trække på skulderne og holde sig tilbage i debatten om Saddam Husseins regime'. Blair: Erklæringer er ligegyldige »Erklæringer, som ikke bliver bakket op af trusler om magtanvendelse, har aldrig virket på diktatorer og vil aldrig komme til at virke på dem«, lød det i indledningen på Tony Blairs tale. Talen skulle dels forklare baggrunden for det netop offentliggjorte dokument og dels overbevise parlamentets tvivlere om, at et angreb på Irak er den eneste løsning på problemet med det Saddam Hussein-styrede land. Blairs tale blev modtaget positivt af en lang række af hans normale støtter, men fik også advarselslampen til at lyse rødt hos flere modstandere og tvivlere. 'Hvad sker der efter Husseins fald' De Liberale Demokrater med partileder Charles Kennedy i spidsen advarede især mod en engelsk aktion, som går uden om FN og det internationale samfund. »Det er helt vitalt, at vi bevarer vores moralske autoritet, både som briter og som medlemmer af FN«, siger Charles Kennedy og beder Blair overveje, hvilken reaktion den arabiske lande vil have over for et angreb. »Vi bør ikke overse det grundlæggende spørgsmål om hvem og hvad, der i givet fald følger efter Saddam husseins regime«. Partifælle kalder dokument for 'pr-stunt' Blair blev også kritiseret for sit udspil af sin partifælle Diane Abbott, som kalder dokumentet for 'en gentagelse af fakta, vi allerede kendte'. »Dokumentet er et pr-stunt, som reelt ikke giver politikere og borgere en bedre baggrund for at træffe en beslutning. Tony Blair må simpelthen tage sig sammen, hvis han vil overbevise den engelske befolkning«, siger Diane Abbott. Konservativ leder roser dokument Blair mødte dog også stor opbakning fra den konservative leder Duncan Smith, som gav sin fulde støtte til et eventuelt angreb. »Saddam Hussein er i ti år blevet tilgivet for sine fejltrin. Nu må det snart være på tide at handle. Krig er den absolutte sidste udvej og bør kun bruges, når alle andre muligheder er blevet udelukket. Nu er det på tide, at England påtager sig sit ansvar«, siger Duncan Smith.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her