Sprængstof-fund ombord marokkansk fly

Lyt til artiklen

Politiet i Frankrig har fundet omkring 100 gram plastisk sprængstof ombord på et fly, som i formiddags landede i Metz-Nancy-lufthavnen i det nordøstlige Frankrig. Sprængstoffet var gemt mellem to flysæder og er i øjeblikket ved at blive undersøgt af det franske antiterror-politi. Politiet havde ingen anelse om, hvad der ventede dem, da de i formiddags gennemførte en rutinemæssigt kontrol af et fly, som netop var ankommet fra Marokko. Under toldeftersynet fandt en af politiets hunde pludseligt sprængstoffet, som var pakket ind i sølvpapir, skriver Reuters. Flyselskab afviser fund af sprængstoffer Marokkos nationale luftfartsselskab, Royal Air Maroc, afviser derimod straks de franske forlydender om, at der er blevet fundet sprængstoffer ombord på et af dets fly. En talsmand fra Royal Air Maroc siger ifølge Ritzau, at det franske politis udmeldinger er forhastede, men indrømmer samtidig, at det franske antiterrorpoliti er inddraget i sagen. Fransk antiterrorpoliti undersøger fund Ifølge Reuters landede flyet fra Marrakesh i Marokko klokken 10.30 i formiddags og sprængsoffet er nu ved at blive undersøgt. Sprængstoffet havde tilsyneladende ikke nogen detonator. Det franske antiterrorpoliti har endnu ikke ønsket at kommentere fundet.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her