Nyhed! Politiken Lyd i 6 mdr. for kun 99 kr.

Europæisk smuglernetværk afsløret

Lyt til artiklen

Det europæiske politisamarbejde, Europol, har anholdt omkring 80 mennesker, som ifølge politiet var del af et internationalt forbrydernetværk. Dansk politi var ikke involveret i politiaktionen og ingen danskere er tilsyneladende blevet anholdt. De 80 anholdte mennesker har alle været med til at smugle unge østeuropæiske kvinder til Vesteuropa, hvor kvinderne skulle leve af prostitution, hedder det i meddelelsen. De anholdte har dels arbejdet selvstændigt i netværket eller arbejdet for rejsebureauer i Ukraine, som udstyrede kvinderne med falske Schengen-pas. Europol direktør: 'Operation Solsikke' en succes Politiaktionen gik under navnet 'Operation Solsikke' og har afdækket et vidtrækkende netværk, hvor en række hoteller og rejsebureauer i Østrig, Tyskland, Italien, Frankrig og Spanien har samarbejdet med de ukrainske rejsebureauer. »'Operation Solsikke' var et stærkt slag mod dem, der tjener ulovlige penge på at udnytte folks ønsker om et bedre liv«, siger Europols direktør, Jürgen Storbeck, i en pressemeddelelse. Operationen blev ledet af det italienske politi, og aktionen blev udført i en lang række europæiske lande tidligt i morges. 15 europæiske landes politi var med i aktionen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her