Den 21-årige amerikaner John Walker Lindh får fredag sin dom ved en amerikansk domstol for at have kæmpet for talebanstyret i Afghanistan. Han risikerer op til 20 års fængsel og en bøde på 500.000 dollar (ca. 3,7 mio. kr.). I juli lykkedes det ham at undgå enhver snak om dødsstraf ved at indgå en aftale med anklagemyndigheden, hvorefter Lindh nu, til gengæld for at erklære sig skyldig og samarbejde med myndighederne, dømmes for våbenbesiddelse og kollaboration med taleban. Medierne er fascinerede Lindh er søn af eksperimenterende hippieforældre i San Francisco-området og er med tiden begyndt at fascinere amerikanske medier. USAs justitsminister, John Ashcroft, har sagt, at Lindhs 'troskab over for de terrorister svigtede aldrig', mens præsident George W. Bush har kaldt ham for en 'vildfaren stakkel' fra hippie- og yuppiemiljøet. I modsætning til Lindh er talebansoldater med andre pas end det amerikanske fortsat varetægtsfængslede på ubestemt tid på Guantanamo-basen på Cuba.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Jaime Nicolaisen




























