Tjetjensk vicepræsident anholdt i København

Lyt til artiklen

Politiet har efter flere anmodninger fra Rusland anholdt den tjetjenske vicepræsident, der deltog i Den Tjetjenske Verdenskongres i København. Han er mistænkt for at være bagmand for gidseltagningen i Moskva. Københavns Politi anholdt tidligt i morges den tjetjenske oprørsregerings vicepræsident, Akhmed Sakajev, der var den tjetjenske præsident, Asland Maskhadovs, særlige udsendinge på kongressen. Dansk politi modtog allerede i fredags og den følgende weekend flere henvendelser fra de russiske myndigheder, der krævede Akhmed anholdt og udleveret i forbindelse med efterforskning af alvorlige forbrydelser, skriver politidirektør Hanne Bech Hansen, Københavns Politi, i en pressemeddelelse. Mistænkes for terror Det danske politi udbad sig i mandags flere oplysninger fra russerne. I går informerede Rusland politiet om, at Akhmed Zakaev er mistænkt for bl.a. en række terrorhandlinger i perioden fra 1996-99, og at han yderligere mistænkes for at have deltaget i planlægningen af gidselstagningen i Moskva den 23.-26. oktober 2002. Forhandlede fred med russerne Akhmed Sakajev er en af den folkevalgte tjetjenske præsidents, Aslan Maskhadovs nærmeste rådgivere. Så sent som 18. november sidste år var Sakajev på Maskhadovs vegne i Moskva for at forhandle fred med den russiske ledelse. Men selv om de russiske myndigheder da havde muligheden, undlod de at anholde tjetjeneren. Kræver Sakajev udleveret De russiske myndigheder har varslet, at de nu fremsender en anmodning om udlevering. Justitsministeriet har løbende været orienteret om sagen, og skal i samarbejde med Københavns Politi træffe beslutning om, hvorvidt der skal ske en udlevering. Stilles for dommer i formidddag Akhmed Sakajev fremstilles her til formiddag i grundlovsforhør, der afholdes for lukkede døre. Dommer Lisbeth Christensen lukkede dørene med henvisning til en regel i retsplejelovens paragraf 29. Her kan dørene lukkes, "når statens forhold til fremmede magter kræver det". Dommeren skal tage stilling til, om Sakajev skal varetægtsfængsles, mens sagen om udlevering verserer. Advokat Ervin Birk Nielsen er udpeget som beskikket forsvarer for den anholdte tjetjener. Ervin Birk Nielsen har tidligere været forsvarer for blandt andre Rasmus Trads i PFA-sagen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her