Britisk brandmandsstrejke fortsætter

Fire dødsfald under husbrande natten til i dag har øget presset på Storbritanniens regering for at bringe den første landsdækkende strejke i 25 år blandt britiske brandfolk til en afslutning. I alt omkring 52.000 brandfolk nedlagde arbejdet onsdag eftermiddag med henblik på at strejke i foreløbig 48 timer. Konflikten har ført til indsættelse af 18.500 soldater, der dermed har måttet afbryde deres forberedelser til en mulig krig med Irak. To ældre mænd og en kvinde døde natten til i dag i brande i byerne Newton, Burnley og Halesowen. Derudover oplyste vicepremierminister John Prescott i dag parlamentet om et fjerde branddødsfald uden at uddybe dette. Uklart om dødsfald kunne have været forhindret Det stod umiddelbart ikke klart, om nogle af disse dødsfald kunne have været forhindret, hvis brandfolkene havde været på arbejde. De britiske brandfolk har varslet nye to-dages-strejker med start 22. november, 4. december og 16. december. Kræver mere i løn De britiske brandmænd kræver en klækkelig lønforhøjelse på 40 procent. De har fået tilbudt fire procent ekstra. Brandmændenes løn har siden den sidste strejke i 1978 været forbundet med lønstigningerne i den private sektor. De senere år er lønnen i den offentlige sektor imidlertid steget hurtigere. Da brandmændene samtidig har fået flere opgaver i forbindelse med redningsarbejde, kræver de nu mere i løn. Hvis brandfolkene kommer igennem med deres krav, vil deres månedsløn stige fra 21.500 kroner til 30.000 kroner, hvilket svarer til, hvad en politibetjent, en lokomotivfører eller en midaldrende skolelærer henter hjem per måned. Strejken er den største faglige aktion i Storbritannien siden 1970'erne.