Schweiz afviser, at der er ændringer på vej i Genève-konventionen om krigsfanger, så der fremover skelnes mellem krigsfanger og terrorister. Den danske udenrigsminister Per Stig Møller (K) meddelte ellers i går, at nye regler er på vej i Guantánamo-diskussionens kølvand. Per Stig Møller sagde efter et møde i Folketingets retsudvalg, at Schweiz, der forvalter Genève-konventionerne, har indkaldt til en international konference i Boston om en ændring. Men det stemmer altså ikke. »Jeg ville være meget glad, hvis denne opfattelse kan blive korrigeret«, siger ambassadør Peter Maurer i dag til Ritzau. Han leder det schweiziske udenrigsministeriums politiske afdeling. Konference skal styrke regler Konferencen på Harvard-universitetet i Boston er ganske vist 'god nok'. Men ifølge den schweiziske ambassadør drejer den sig 'overhovedet ikke' om at ændre Geève-konventionerne. Tværtimod. »Konferencen drejer sig i virkeligheden om at styrke anvendelsen af de eksisterende regler. Ikke engang amerikanerne ønsker at ændre reglerne. Det er det mest fjollede ved dette her. Det er en kunstig debat, som ganske mange mennesker har fået galt i halsen«, siger ambassadør Maurer til Ritzau. Konferencen begynder 27. januar.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Essay
En hel generation blev frarøvet sine ritualer og endte med at føle sig hjemme i det fremmede. Ny film er det ultimative udtryk for deres mentale tilstand
Hun har fem altaner, men kan ikke bruge nogen af dem på grund af varmen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Serie
Reportage
Portræt
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00




























