USA's præsident, George W. Bush, forsvarede i går den russiske præsident, Vladimir Putins håndtering af gidseldramaet i et teater i Moskva, som i sidste måned kostede 128 gidsler livet. Bush kaldte Putin for sin 'gode ven' og tilføjede, at han håber på en fredelig løsning af konflikten i Tjetjenien. Bush sagde, at ansvaret hviler på de tjetjenske oprørere, der besatte teatret, og ikke på Putin. »Nogle har forsøgt at skyde skylden på Vladimir, men de bør lægge ansvaret på terroristerne, for det er dem, som skabte situationen«, sagde Bush til en række østeuropæiske journalister i Det Hvide Hus. Den amerikanske præsident beskrev samtidig Putin som en 'god ven i kampen mod terrorisme'.
Bush støtter Putins håndtering af gidseldrama i Moskva
Lyt til artiklen