EU-borgere holder sigøjnerne nede

'Ingen fremmede', 'Ingen arabere', 'Ingen folk fra øst'. Beskeden er klar, når man ser på annoncer for udlejningsejendomme og lejligheder i Madrid og andre større spanske byer. Muslimer og romaer (sigøjnere) møder fordomme fra de europæiske samfund, de lever i. De bliver opfattet som fremmede, selv om de har boet i landene i generationer eller i århundreder, som det er tilfældet med romaer i Tyskland og Spanien. I dag udgiver Open Society Institute en rapport, som viser, at der i begge lande er en udbredt kritisk holdning til sigøjnersamfundene og til muslimer. Isoleret Meningsmålinger har vist, at 68 procent af tyskerne ikke vil have sigøjnere til naboer. Mens der i Spanien findes en konstant opbakning til, at romaerne skal leve isoleret fra resten af befolkningen. Ifølge rapporten er der i Spanien opbakning til udtalelser som 'romaer skal leve seperat', 'de skal ikke have lov til at bo i vores distrikter' eller 'de skal udvises af landet'. Romafolket har dårligere adgang til boliger, uddannelse og beskæftigelse end alle andre. Gruppen er ekstremt marginaliseret, ekstremt isoleret og ekstremt fattig, mener Rachel Guglielmo, som er direktør for Open Society Institutes særlige overvågningsgruppe i forhold til udvidelsen, der har lavet rapporten. Intet job »Hvis jeg skal beskrive romaernes situation med ét ord, så er det udelukkelse. Man har en næsten fuldstændig udstødelse af romaerne i de samfund, de bor i. Romaerne bliver opfattet som anderledes, og forskelligheden bliver absolut ikke set som noget positivt - tværtimod«, siger hun. Romaerne møder blandt andet fordommene på arbejdsmarkedet, hvor de har svært ved at få højstatusjob. Mange romafamilier arbejder på det formelle og uformelle arbejdsmarked i job, som andre dele af befolkningen ikke vil have - typisk gadefejere, renovations- eller sæsonarbejde. Rapporten fastslår, at en af grundene til, at romaerne henvises til lavstatusjobbene er, at de er dårligere uddannede end resten af befolkningen. Ængstelse Det er specielt i de nuværende EU-lande, at der er problemer med, at borgerne opfatter romaer og muslimer som fremmede, selvom de har boet der i mange år, mener Rachel Guglielmo. »Det er nok, fordi det er gået op for befolkningerne, at hvad de troede var midlertidig arbejdskraft nu har slået rødder med deres familer i landene. Det har skabt ængstelse for EU-borgernes egen nationale identitet, og derfor bliver alle fremmede anset som mistænkelige - også selv om de har levet i landene i generationer«, siger hun. Der har i mange år været opmærksomhed rettet mod de nye EU-landes politik over for minoriteter, og derfor er deres lovgivning i højere grad end de 'gamle' EU-lande rettet ind mod at tage hensyn til de forskellige etniske grupper. »EU har sat tommelskruerne på over for ansøgerlandene, som har gjort meget for at finde på gode løsninger for minoriteterne«, siger Rachel Guglielmo. Misforståelser I Rumænien har man for eksempel taget skridt til at uddanne romaer til sundhedshjælpere. Det har man gjort, fordi mange romaer er bange for at gå til lægen. Frygten for de hvide kitler stammer fra Anden Verdenskrig, hvor nazisterne udførte medicinske eksperimenter på sigøjnerne. »Sundhedshjælperprogrammet i Rumænien har haft stor betydning for, at flere romaer kommer til lægen. Her opfordrer de nye sundhedshjælpere deres minoritetsfæller til at bruge lægerne og forklare, hvad der sker under konsultationerne, så misforståelser undgås. Derved fjernes frygten langsomt«, siger Rachel Guglielmo.