Tyrkisk reformkurs skal sikre vej til EU

Den tyrkiske regering vedtog tirsdag en lovpakke, der indvarsler gennemgribende reformer på menneskerettighedsområdet. Den bliver nu forelagt parlamentet. Formålet med lovpakken er at understøtte landets ansøgning om medlemskab af EU på et tidspunkt, hvor der pågår forhandlinger på højt niveau med USA, EU, Storbritannien og Grækenland om såvel EU-ansøgningen som Tyrkiets rolle i tilfælde af et amerikansk angreb på Irak. Kriterier Tyrkiet håber, at lovpakken og den nye regering, der under ledelse af Retfærdigheds- og Udviklingspartiet (AKP) har fremlagt et program for gennemgribende konstitutionelle, politiske, økonomiske, sociale og juridiske reformer i overensstemmelse med EU's kriterier, vil sikre landet en dato for indledende forhandlinger om medlemskab af EU ved næste uges EU-topmøde i København. Regeringen har gjort opfyldelse af EU-kriterier til en hjørnesten i sin politik. USA's viceforsvarsminister, Paul Wolfowitz, giver den tyrkiske udmelding sin fulde støtte. Wolfowitz håber, at USA's støtte vil overtale Tyrkiets moderat islamistiske regering til at bakke op om en mulig militær konfrontation med Irak. USA ønsker tilladelse til at lade sine kampfly benytte tyrkiske flybaser. Tyrkiet, der er medlem af NATO og USA's nærmeste muslimske allierede, har foreløbig været tilbageholdende med at imødekomme USA's anmodning i håb om omfattende militær og økonomisk bistand til gengæld for sin støtte. Udenrigsminister Per Stig Møller sagde mandag til ministerpræsident Abdullah Gul, at reformpakken og fremskridt i bestræbelserne på at løse uoverensstemmelserne mellem tyrkiske og græske cyprioter på den delte middelhavsø Cypern er nøglen til fastsættelse af en dato for forhandlinger om Tyrkiets medlemskab af EU. Militær modstand Den nye lovpakke indeholder nogle af de mest vidtrækkende reformer til dato, herunder forfølgelse af torturbødler, øjeblikkelig implementering af alle bestemmelser fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol og ophævelse af restriktioner vedrørende ikkemuslimske trossamfunds besiddelse af ejendom. En tyrkisk domstol omstødte mandag, i overensstemmelse med tidligere tiders eftergivenhed i tortursager, fire torturdomme mod politimænd med den begrundelse, at det var usandsynligt at de igen ville begå samme forbrydelse. Regeringen har opgivet en bestemmelse i sin reformpakke, der ville have muliggjort en genoptagelse af sagen mod fem kurdiske parlamentsmedlemmer, herunder Leina Zana, der i 1995 blev idømt 15 års fængsel for anklager om separatisme.