Nyhed! Politiken Lyd i 6 mdr. for kun 99 kr.

Mindst 17 personer såret af bombe i Bombay

Lyt til artiklen

Mindst 17 personer er blevet såret ved en eksplosion i en McDonalds-forretning på en jernbanestation i den indiske storby Bombay, oplyser politiet. Personalet havde inden eksplosionen meddelt det lokale brandvæsen, at en gascylinder var eksploderet i butikken. Politiet siger da også til det britiske nyhedsbureau Reuters, at eksplosionen ikke ser ud til at skyldes sprængstoffer, men snarere skyldes en fejl i air condition-anlægget. Årsagen undersøges nu nærmere. Flere trusler mod station Siden i går er den ramte jernbanestation ifølge Reuters blevet udsat for flere bombetrusler. Det er mindre end en uge siden, at to personer blev dræbt i forbindelse med en bombe i en bus på 10-års dagen for ødelæggelsen af en omdiskuteret moské, hvilket førte til omfattende religiøs uro i hele Indien. Bombe udløste eksplosion på Sulawesi Til gengæld bekræfter politiet i Indonesien, at en eksplosion i en McDonalds-forretning på øen Sulawesi var forårsaget af en bombe. Attentatet dræbte tre. Godt en time efter ødelagde endnu en eksplosion et udstillingsrum for biler godt fire kilometer fra McDonalds-butikken. I det ramte område har der tidligere været sammenstød mellem indonesiske muslimer og kristne. Siden 1999 er næsten 2.000 mennesker blevet dræbt i disse kampe. Det er dog sjældent, at vestlige mål som en McDonalds-butik rammes. Mange vestlige regeringer har advaret deres borgere mod at rejse til Indonesien, der 12. oktober blev ramt af et blodigt terrorangreb på ferieøen Bali.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her