Canada og New Zealand har besluttet at tiltræde klimaprotokollen fra Kyoto, netop som den banebrydende internationale aftale i disse dage fylder fem år. Kun Rusland mangler nu at ratificere aftalen, før den bliver juridisk bindende. Russerne har gentagne gange skabt stor usikkerhed om deres holdning, men har lovet at godkende aftalen i løbet af foråret, så Kyoto-protokollen efter planen kan træde i kraft inden udgangen af 2003. Dermed står USA og Australien yderligere isoleret med deres modstand mod aftalen, som skal bremse den accelererende globale opvarmning en smule ved at begrænse industrilandenes udslip af drivhusgasser som CO2 (kuldioxid).
Canada og New Zealand tiltræder klima-aftale
Lyt til artiklen