Bush og hans vice-præsident vinder miljøsejr

USA's regering behøver ikke at afsløre, hvordan den når frem til landets fremtidige miljøpolitik. Offentligheden og den lovgivende magt har heller ikke krav på at se regeringen efter i sømmene og få adgang til referater fra møder mellem den amerikanske vicepræsident Dick Cheney og den magtfulde olie- og energiindustri. Heller ikke selv om der er tale om interessegrupper, som kan få økonomisk fordel ved den måde miljøpolitikken udformes på. Miljøorganisationer og den demokratiske opposition raser efter en kendelse sent mandag fra en forbundsdistriktsdomstol. Kongressens budgetudvalg - General Accounting Office (GAO) som nærmest svarer til den danske rigsrevision - ønskede at få at vide, hvem der havde deltaget i seks møder mellem Cheney, hans rådgivere og ledere fra energisektoren. Skyr aktivister Sagsøgerne ønskede også adgang til referater fra møderne. Energiudvalget var nedsat af præsident George W. Bush. Sammensætningen af udvalget afslørede, at Bush og Cheney føler sig godt tilpas blandt deres tidligere kolleger i olie- og gasindustrien. Det Hvide Hus skyr derimod miljøaktivister og organisationer som pesten. Dommer John Bates fastslår i sin kendelse, at sagsøgernes krav strider imod forfatningens ord om en skarp adskillelse af den lovgivende og udøvende magt. En opfyldelse af sagsøgernes krav ville ifølge Bates også have undermineret regeringens muligheder for at skabe indenrigspolitik. Dommer Bates er udnævnt af Bush. Bushs venner Leder af rigsrevisionen, David Walker, har endnu ikke besluttet sig for, om rigsrevisionen vil kære kendelsen. Talsmænd for rigsrevisionen, som er i gang med at nærlæse kendelsen, mener dog, at den går imod præcedens sat af Højesteret. Dommer Bates afgørelse får imidlertid ingen indflydelse på tre andre private sagsanlæg med samme krav startet af to miljøorganisationer, Sierra Club og Natural Resources Defense Council, samt den konservative, etiske og juridiske vagthund, Judicial Watch. Rigsrevisionen og de private sagsøgere ønsker klarhed over, hvem der deltog i seks møder mellem Cheney, regeringens miljørådgivere og repræsentanter for olie- og gasindustrien, som skulle fastlægge USAs fremtidige miljøpolitik efter den demokratiske og mere miljøvenlige præsident Bill Clinton. Møderne fandt sted i første halvår af 2001. Amerikansk presse har afsløret en af deltagerne i møderne: Energigiganten Enron som i december sidste år erklærede sig konkurs. Enron fuskede med sine regnskaber og satte sine ansattes pensioner og tilværelse på spil. Enron havde ikke alene indflydelse på udformningen af USAs energi- og miljøpolitik, den hører også til de virksomheder, som har støttet Bush med flest penge i hans politiske karriere. Bush startede for alvor sin march mod Det Hvide Hus som guvernør i staten Texas, hvor Enron også har hovedkvarter. Det Demokratiske Parti, som er stærkt svækket efter nederlaget ved midtvejsvalget i november, og miljøforkæmpere mener, at Enron og lignende virksomheder har fået uhørt store fordele og indtjeningsmuligheder ved privatisering af energiforsyningen. Bushs nye miljø Olie- og gasindustrien har ifølge miljøaktivister alt for stor indflydelse på Bush-regeringens miljøpolitik. Bush har med et pennestrøg stort set sat alle de initiativer, som præsident Clinton startede i sine otte år i Det Hvide Hus, ud af kraft. Planen, som Cheney og hans rådgivere fra energiindustrien blev enige om, vil medføre større brug af atomkraft. Efter triumfen ved midtvejsvalget kan regeringen også gennemføre endnu et kontroversielt punkt - nemlig begynde at bore efter gas og olie i Nordamerikas sidste, rigtige vildmark, Artic National Wildlife Refuge (ANRW) i Alaska. Træindustrien har fået lettere adgang til at fælde i skovene, og det er blevet nemmere at ekspropriere jord til udvidelse af olieraffinaderier samt olie- og gasledninger. Dele af planen kræver vedtagelse i Kongressen, hvilket nærmest er blevet en formssag efter midtvejsvalget, mens præsidenten på egen hånd kan gennemføre andre initiativer.