Præsident sætter militæret ind mod strejkende

Lyt til artiklen

Venezuelas præsident, Hugo Chavez, har beordret militæret til at genoprette kontrollen med landets benzin- og olieforsyninger, der har været ramt af en generalstrejke siden 2. december. Militæret har efterlevet ordren fra præsidenten og sendt bevæbnede soldater ud for at bryde blokaderne og har bordet en olietanker og anholdt den strejkende besætning. Præsident: Militæret skal ignorere domstole Militærets aktion kommer efter at den venstreorienterede præsidenten har givet militæret ordre til at ignorere juridiske afgørelser, der går imod hans regering. Orden kommer, efter at adskillige dommere og anklagere har forsøgt at stoppe soldater i at tage kontrol over olietankskibe, der har ligget stille under den to uger lange generalstrejke i landet. Risikerer sanktioner »Vi kan ikke tillade en dommer at forhindre efterlevelsen af et præsidentielt dekret. I et tilfælde forsøgte en anklager at forhindre en militær enhed i at udføre en ordre fra præsidenten. Jeg har sagt til generalen, at han ikke skal høre på ham«, siger Chavez. Ifølge præsidenten risikerer dommere og anklagere sanktioner for at have misbrugt deres magt. En million demonstrerede mod præsidenten Venezuela har været ramt af strejke siden 2. december, og i lørdags deltog op mod en million venezuelanere i en omfattende demonstration mod præsidenten. Kravet er, at præsidenten træder tilbage, på grund af dårlig ledelse. Fordømmelse fra modstandere Præsidentens seneste træk fordømmes af hans politiske modstandere. »Chavez, du er ikke staten, du er ikke hele regeringen«, siger Carlos Fernandez fra den indflydelsesrige arbejdsgiverforening Fedecamaras.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her