Tysk indvandrerlov falder på en fodfejl

Tysklands første indvandrerlov skulle være trådt i kraft nytårsmorgen. Onsdag faldt den på en juridisk fodfejl. Højesteret fastslog, at den hedt omstridte lov var blevet vedtaget på en måde, der strider med grundloven. For den rød- grønne regering er det et nederlag, for den havde investeret megen energi og prestige i omsider at få skaffet Tyskland sin første lov om indvandring efter årtiers debat frem og tilbage. Indenrigsminister Otto Schily (socialdemokrat) meddelte i går, at han vil genfremsætte lovforslaget straks i det nye år. Den borgerlige opposition erklærer sig villig til at forhandle de enkelte dele. Vedtaget på kaotisk møde Den nu ugyldige lov blev vedtaget på et kaotisk møde i Forbundsrådet i marts. Forinden var loven blevet konfirmeret af et flertal i Forbundsdagen, men love skal tillige godkendes af Forbundsrådet, der er sammensat af repræsentanter for de 16 delstater. Afgørelsen var så snæver, den kunne være. Tungen på vægtskålen var Brandenburg. Den socialdemokratiske ministerpræsident stemte ja, hans konservative indenrigsminister stemte nej. Hvorefter formanden for Forbundsrådet (en socialdemokrat) forkyndte, at flertallet var hjemme. Vilde protester fra de CDU-regerede delstater: Det er i strid med loven, råbte de. En delstat kan ikke tale med kløftet tunge. Stemmen er kun gyldig, hvis den er et entydigt ja eller et entydigt nej. Stramning Sagen blev indbragt for højesteret, der altså nu har givet klagerne medhold. Den forkastede lov har tre hovedpunkter: Generelt skal der dæmmes op for indvandring. Især skal ansættelsen af udenlandsk arbejdskraft underkastes mere strikse regler. Endelig skal der gøres en større indsats for at integrere de udlændinge, der allerede er i landet. Ikke mindst ved hjælp af sprogundervisning og dertil knyttede krav. CDU var ikke tilfreds. Man krævede endnu strammere betingelser. Kun hvis en udlænding kunne fremlægge bevis på, at han/hun allerede havde sikret sig et job i Tyskland, skulle vedkommende lukkes ind. Indvandring skulle ikke længere kunne ske via socialkontoret. Sagkyndige, der ikke er hæmmet af partipolitiske bindinger, er i vidt omfang enige om, at der i realiteten ikke er uoverkommeligt langt mellem regeringens og oppositionens standpunkter.