Oberst Karsten Schultz fik i dag overdraget kommandoen over European Participating Air Forces, EPAF, på Manas Basen i Kirgistan i det centrale Asien. Under sig får den danske oberst F-16 enheder fra Danmark, Norge og Holland. Overdragelsen skete i frost og en høj himmel klokken 16 lokal tid (kl. 12 dansk tid), da den hollandske oberstløjtnant Ralw Reefman overgav danskeren tøjlerne. Det foregik i en hangar med et F-16-fly passende i baggrunden og langs væggene stod soldater fra de tre lande opmarcheret til tonerne til de tre landes nationalhymner. Hollandsk ledelse siden oktober Den hollandske chef har siden 1. oktober 2002 haft kontrollen over EPAF, hvor det var første gang, at tre lande samlede deres enheder under et. Den danske oberst, der til daglig er chef for Flyvestation Aalborg, kommer blandt andet til at have 159 danskere under sig. Samlet får Karsten Schultz omkring 430 under sig fra de tre lande, 18 F-16-fly og et stort hollandsk tankfly, KDC-10.
Oberst Schultz i spidsen for europæisk styrke
Lyt til artiklen