En sydafrikaner skød og dræbte en politibetjent midt i retssalen, hvorefter han rettede pistolen mod sig selv og begik selvmord. Sydafrika kæmper med en af de højeste kriminalstatistikker, men denne episode har alligevel sendt chokbølger gennem befolkningen. Skudepisoden fandt sted i Retten i Alberton Magistrate i nærheden af Johannesburg, hvor manden var fremstillet i en røverisag. Politibetjenten ankom til retssagen med endnu en anklage, nemlig voldtægt af en 16-årig pige. Den 39-årige betjent blev skudt i hovedet og døde på stedet. Den sigtede skød sig selv og døde senere på hospitalet. Dårlig sikkerhed Nu skal det desuden undersøges, hvordan det kunne lade sig gøre for den sidgtede at få et skydevåben med sig ind i retssalen. Politikerne i Sydafrika har straks lovet at slå hårdt ned over for vold mod politiet. »De stadigt mere brutale angreb på politifolk er meget beklagelige og uacceptable«, siger sikkerhedsministeren i Gauteng-provinsen. 135 betjente blev dræbt i tjenesten i løbet af 2002. Det var dog færre end i 2001, hvor tallet var 155.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Debatindlæg af Sune Gylling Æbelø
Utryghed er blevet en legitim undskyldning for at være en piveskid
Debatindlæg af Sigge Winther Nielsen