En dokumentarudsendelse om satanisme i tysk tv har fået politiet til at iværksætte en efterforskning af nogle af de anklager, de medvirkende fremsætter. Flere personer fortæller i udsendelsen, at de har været tvunget til at overvære okkulte seancer, hvor satanister har drukket uskyldige ofres blod og gennemført afsporede seksuelle ritualer. Anklagemyndigheden i byen Trier sagde tidligere på ugen, at politiet undersøger spor, der kan føre til opklaring af »mange ulovlige seksuelle aktiviteter med en okkult baggrund«. I udsendelsen, der blev vist på tv-kanalen ZDF onsdag aften, fortæller to kvinder og et barn om grusomme drab på mennesker under såkaldt sorte messer. Seancens deltagere spiste herefter dele af ligene. Nogle af forbrydelserne ligger mange år tilbage, mens andre er begået i nyere tid. Rystende overgreb Den i dag 36-årige 'Steffi' beretter, at hendes forældre var satanister, og at hun som barn blev oversat for rystende overgreb. Hun blev bedøvet i sit hjem i Tyskland og kørt over grænsen til Belgien, hvor hun blev voldtaget flere gange som led i et seksuelt ritual og derpå tvunget til at overvære mord og kannibalisme. Hun forsøger stadig at bearbejde sine oplevelser, blandt andet ved at tegne nogle af episoderne, ligesom hun altså har valgt at stå frem og fortælle om sin traumatiske barndom, som hun siger blev ødelagt af tortur, mord og kannibalisme. I udsendelsen fører hun kameraholdet rundt til nogle af de steder, hvor forbrydelserne blev begået, blandt andet tomme fabriksbygninger i Tyskland. Børn i voldsporno 'Marias' historie er lige så modbydelig. Hun blev seksuelt misbrugt, fra hun var helt lille, og har overværet mord, der blev optaget til brug i voldsporno. 'Maria' har lægeattester på nogle af de alvorligste overgreb, hun blev udsat for som barn. Den tyske sektforsker Ingolf Christiansen vurderer, at ofrenes historier er troværdige. Han har fundet mange indicier på, at der findes flere grupper i Tyskland, som dyrker den slags ritualer. Autentiske mord Flere af de forbrydelser, som kvinderne fortæller om, skal have fundet sted omkring byen Trier, der ligger tæt på grænsen til Frankrig. Men holdet bag dokumentarudsendelsen afviser, at der findes en større, velorganiseret kult af »menneskeædende satanister« i Trier, hvad den tyske boulevardpresse ellers er begyndt at spekulere i. »Der er ikke tale om et organiseret netværk, men derimod om spredte grupper forskellige steder i Tyskland«, siger dokumentarfilmens skaber, Rainer Fromm, til det tyske nyhedsbureau DPA. Han fortæller, at han har brugt to år på »yderst seriøs research«, før han lavede udsendelsen. Under forarbejdet har han efter eget udsagn afdækket næsten 20 tilfælde af rituelle forbrydelser, der omfatter mord, lemlæstelse, indtagelse af blod og såkaldte snuff-film, der viser autentiske mord på uskyldige ofre. Troværdigt vidne Den offentlige anklager i Frankfurt, Peter Köhler, advarer mod at betragte kvindernes historier som utroværdige, selv om de omtalte forbrydelser virker næsten ufatteligt afstumpede. Han efterlyser derimod en bedre koordinering af de oplysninger, som de forskellige politikredse modtager om den slags sager. Myrdet og spist Det er også på høje tid, mener ZDF's journalister, for de fandt ikke kun gamle sager om den type forbrydelser. I dokumentarudsendelsen medvirker også en lille pige, der er i behandling hos en psykoterapeut. Man mener, at pigen er blevet tvunget til at se på, mens et barn blev myrdet og spist. Som et led i terapien skal pigen berette om oplevelsen. Pigen græder hysterisk, mens hun fortæller, at hun så barnet blive spist næsten helt op, så der kun var knogler og øjne tilbage. Psykoterapeuten Dagmar Eckers betragter pigen som et absolut troværdigt vidne.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Michael Jarlner
Debatindlæg af Trine Ring




























