Venezuelas præsident proklamerer sejr over de strejkende

Lyt til artiklen

Venezuelas præsident Hugo Chavez har udråbt sig selv som sejrherre over deltagerne i en 63-dage lang strejke mod regeringen. Tilslutningen til strejken har de seneste dage været faldende. Chavez har adskillige gange afvist krav om at gå af. Hans modstandere siger, at Chavez har en diktatorisk styreform, og at han leder landet ud i økonomisk uføre. En 'sejrens dag' »I dag er en sejrens dag«, sagde Chavez søndag i sin ugentlige henvendelse til folket, efter at oppositionens ledere har givet tilladelse til, at visse forretninger kan åbne igen i et begrænset antal timer. Oppositionen har dog gjort det klart for Chavez, at han ikke skal glæde sig for tidligt. Kampen mod præsidenten er blot gået 'ind i en ny fase'. 'Det kriminelle forsøg på destabilisering afværget' Men den melding slår ikke Chavez ud af kurs. »Vi har en gang for alle besejret alle disse forsøg på destabilisering, dette kriminelle og ondskabsfulde forsøg på at sænke Venezuela«, sagde Chavez. Masseappel Flere hundrede tusinde venezuelanere har søndag underskrevet en appel vendt mod Chavez og kræver at få fremskyndet nyvalg, efter at det ikke lykkedes at rokke præsidenten med strejken. For at få udskrevet nyvalg med det våben skal mindst 15 pct. af vælgerne skrive under på en sådan begæring, svarende til 1,8 mio. personer. Oliearbejdere fortsætter strejken Det er uklart, hvor mange der har underskrevet begæringen. Butikkerne, bankerne og skolerne er alle vendt tilbage til nogenlunde normal gænge - dog ikke oliearbejderne, som har besluttet at strejke, indtil den dag Chavez udskriver nyvalg.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her