En domstol i Hamborg idømte onsdag en marokkansk mand 15 års fængsel for medvirken til terrorangrebet på USA den 11. september. Ifølge anklagerne havde den 28-årige Mounir al-Motassadeq været backup for gruppen, der fløj to fly ind i World Trade Center og et tredje ind i Pentagon. Den 28-årige ingeniørstuderende blev fundet skyldig i anklagerne om meddelagtighed i mord på 3.066 mennesker. Han blev samtidig dømt for grov legemsbeskadigelse og for medlemskab af en al-Qaeda-terrororganisation. Nægtede sig skyldig Mounir al-Motassadeq nægtede sig skyldig og forklarede, at han intet kendte til angrebene, men blot havde været venner med muslimer i Hamborg. Hans forsvarere valgte straks at appellere dommen. Forsvarerne mente ikke, at det var bevist, at den 28-årige havde kendskab til planerne om et terrorangreb, mens anklagemyndigheden gennem en mosaik af indicier anså det for bevist, at den tiltalte både havde kendskab til planerne og hjælp med at udføre dem. Fulgt over hele verden Den unge studerende blev dømt skyldig i medvirken til mord på 3.045 mennesker, ligesom han blev dømt for grov legemsbeskadigelse og medlemskab af en terrororganisation. Mounir al-Motassadeq har ikke benægtet at han kendte Mohammed Atta, der menes at være manden, der fløj det første fly ind i World Trade Center og stod bag planlægningen af hele operationen. Amerikansk vidne ønskede hårdere straf Amerikaneren Stephen Push, der mistede sin kone Lisa ved terroranslagene, og som var indkaldt som vidne i retssagens sidste fase, sagde, at han var ked af, at Motassadeq ikke kunne idømmes en hårdere straf. »Et medlem af al Qaeda er en meget farlig person, som bør holdes væk fra samfundet«, sagde han. Retssagen, der er blevet fulgt over hele verden, er den første med direkte forbindelse til terrorangrebet den 11. september for halvandet år siden. Tre andre terrormistænkte sidder fængslet i USA og en i Tyskland. Udvalgte citater fra retssagen Herunder følger citater fra de knap 30 retsmøder i sagen, som af mange anses for at en prøvesten for kommende sager mod medlemmer af al-Qaeda. Du er kun få øjeblikke væk fra martyrernes lyksalighed. . . En af jer skal slibe klingen, og når det går løs, så slå til som en helt og sig "Gud er stor". (Citat fra terror-håndbog, som blev læst op i retten) Jøderne vil brænde og vi vil danse på deres grave. ( El Motassadeq ifølge en tysk nabo) "Grave, danse og brand". Det er overhovedet ikke min stil. Sådan taler hr. El Motassadeq ikke. (El Motassadeq i en kommentar til vidneudsaget) Det kan være, at samarbejdet mellem to lande er vigtigere end et menneske. Men jeg ønsker ikke at blive et tilfældigt offer for kampen mod terrorisme. (El Motassadeq i en kommentar til de ikke-udleverede dokumenter). El Motassadeq er ikke den fredelige muslim, som han foregiver at være. (Anklageren i sammenfattende anklagetale inden domsafsgigelsen). Verden må beskyttes mod den tiltaltes morderiske og selvmorderiske tilbøjeligheder. (Maureen Fanning, enke til et af ofrene for angrebene på World Trade Center) Vold kan aldrig løse problemer. (El Motassadeq) Det er som at være i den tyske hær. (El Motassadeq om sit ophold i en træningslejr i Afghanistan).
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Pårørende til beboere på demensafdeling i Lyngby-Taarbæk
Pårørende råber op om forhold på plejehjem: Det er ikke travlhed. Det er ikke uheld. Det er systematisk omsorgssvigt
Analyse
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























