En nigeriansk diplomat er blevet skudt og dræbt under et skyderi på den nigerianske ambassade i den tjekkiske hovedstad Prag. En anden person, en kontorfunktionær på ambassaden, blev skudt i hånden. En 72-årig tjekkisk mand er blevet anholdt som den formodede gerningsmand. Døde på stedet Den dræbte er den 50-årige nigerianske konsul i Tjekkiet. Han blev skudt på sit kontor og var død på stedet, oplyser myndighederne. En talskvinde for politiet oplyser, at den formodede gerningsmand ankom til ambassaden onsdag formiddag for at diskutere en ikke nærmere angivet sag med konsulen, og at der kort efter hørtes skud fra konsulens kontor. Uklarheder i forløbet Talskvinden tilføjer, at det endnu ikke står klart, hvordan den 37-årige funktionær på nabokontoret fik sit skudsår i hånden. Det var kontormedarbejderen, der tilkaldte ambassadens bodyguards, der holdt øje med den 72-årige, indtil politiet ankom til stedet. Den 72-årige er ligesom funktionæren indlagt på hospitalet. Manden kollapsede efter skyderiet. Jagt på motivet Politiet er i færd med at foretage tekniske undersøgelser på ambassaden, ligesom jagten på et motiv er gået ind. Det tjekkiske udenrigsministerium har afvist at kommentere sagen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Er der virkelig nogen, der render rundt og fodrer ulve med godbidder?
Debatindlæg af Pårørende til beboere på demensafdeling i Lyngby-Taarbæk




























