Frankrig og Rusland opfordrede onsdag Irak til at destruere dets forbudte Al-Samoud raketter og dermed efterkomme en ordre fra FN's våbeninspektører. »Frankrig opfordrer de irakiske myndigheder til at samarbejde med FN, især hvad angår destrueringen af Al-Samoud 2 raketterne«, sagde den franske udenrigsminister, Dominique de Villepin, efter møder med sin italienske kollega, Franco Frattini, i Paris. Kort efter den franske melding udtalte en højtstående russisk embedsmand, at Irak bør ødelægge sine raketter. »Vi forventer, at Irak i de kommende dage vil foretage en række betydningsfulde skridt, blandt andet ved pr. 1. marts at påbegynde destrueringen af Al-Samoud raketterne«, sagde Andrei Granovsky, der er chef for departementet for internationale organisationer under det russiske udenrigsministerium. Længere tid til inspektioner Chefen for FN's våbeninspektion, Hans Blix, har bedt Irak om at begynde at destruere raketterne fra på lørdag. Han siger, at raketterne er i modstrid med FN's resolutioner, fordi de overskrider den tilladte rækkevidde på 150 kilometer. Hans Blix mener, at hans folk bør have nogle flere måneder til at udføre arbejdet med at finde Iraks påståede masseødelæggelsesvåben. Det siger han til det tyske ugemagasin Die Zeit. »Selv hvis de irakiske myndigheder straks, aktivt og uden betingelser begyndte at samarbejde med os, har vi - våbeninspektørerne - fortsat behov for nogle flere måneder«, siger Hans Blix til Die Zeit. »I øjeblikket er det end ikke klart, om irakerne reelt ønsker at samarbejde. På den anden side har landet levet med otte års inspektion. Fire år uden og nu 12 uger med inspektørerne igen. Er det det rigtigt tidspunkt at lukke døren?«, spørger Blix retorisk.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Pårørende til beboere på demensafdeling i Lyngby-Taarbæk
Pårørende råber op om forhold på plejehjem: Det er ikke travlhed. Det er ikke uheld. Det er systematisk omsorgssvigt
Analyse
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























