Nyhed! Politiken Lyd i 6 mdr. for kun 99 kr.

11 års fængsel for krigsforbrydelser

Lyt til artiklen

Den tidligere bosnisk-serbiske præsident Biljana Plavsic blev i dag idømt 11 års fængsel for krigsforbrydelser begået under opløsningen af Jugoslavien. Plavsic erkendte sig i slutningen af december skyldig i de anklager, der er rejst imod hende. I sin skriftlige tilståelse indrømmede hun, at det var Slobodan Milosevic, de bosnisk-serbiske ledere Radovan Karadzic og Momcilo Krajisnik samt general Ratko Mladic, der stod bag 'en kampagne af etnisk diskrimination og forfølgelse' af den ikke-serbiske befolkning. Det 'primære mål' med denne politik var at sikre, at alle serbere i det tidligere Jugoslavien kunne leve i en stat - et Storserbien. Deltog i overgreb Hun tilstod videre, at den ledelse, hun selv var med i, blev støttet af både den jugoslaviske hær, det serbiske politi såvel som paramilitære grupper. I tilståelsen fremgår det også, at hun var aktiv i oprettelsen af paramilitære grupper. Videre, at hun deltog i forfølgelse og overgreb baseret på religiøse, etniske og nationale kriterier, specielt mod bosniakker og kroater i perioden juli 1991 til december 1992. Endelig indrømmede hun, at hun har været med til at dække over forbrydelser, benægtet og løjet omkring nogle af de grusomheder, der har fundet sted, og som hun havde kendskab til.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her