Det højrepopulistiske parti Frihedspartiet meddelte fredag, at det går med i Østrigs nye regering, der igen får den konservative partileder Wolfgang Schüssel som kansler. Det ventedes, at regeringen senere i dag ville blive taget i ed af præsident Thomas Klestil. Frihedspartiet og de konservative var tidligere i koalitionsregering, men efter 31 måneder faldt denne regering fra hinanden i september i fjor på grund af interne stridigheder i Frihedspartiet, skriver Ritzaus Bureau. Det førte til nyvalg i november, og her fik de konservative et forrygende valg med opbakning fra 42 procent af vælgerne, mens Frihedspartiet måtte se sin opbakning reduceret fra 30 procent ved valget i 1999 til blot 10 procent.
Frihedspartiet går med i Østrigs regering
Lyt til artiklen