Præsidenten for en gruppe congolesiske oprørere siger søndag, at civile i hundredevis er blevet dræbt i sidste uge af en blandet styrke af regeringstro soldater, militsfolk og soldater fra Uganda i den nordøstlige del af Congo. 'Over 450 dræbt' Thomas Lubanga, præsident for den lille oprørsgruppe UPC, siger, at drabene fandt sted i Bogoro syd for byen Bunia nær grænsen til Uganda. »Op til i går (lørdag) har vi talt 467 lige op, men vi får stadig nye oplysninger (om dræbte). De var alle civile«, siger Lubanga til det britiske nyhedsbureau Reuters. Rivaler bekræfter En rivaliserende oprørsgruppe siger, at dødstallet fortsætter med at stige. »Vores folk fortæller os, at der var kampe i Bogoro, og over 250 personer er blevet dræbt, og at dødstallet fortsat stiger«, siger en talsmand for gruppen det Ny Kisangani. FN bekræfter angreb En talsmand for FN's repræsentation i Congo har bekræftet, at et angreb har fundet sted. FN siger, at dødstallet opgivet af UPC 'kan være sandt'. Uganda afviser Ugandas forsvarsminister Amama Mbabazi siger, at hans land ikke har haft nogle tropper i Bogoro. Der har tidligere været talsrige sammenstød mellem rivaliserende oprørsgrupper og militser i Bunia, den største by i den nordøstlige Ituri-provins.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Sigge Winther Nielsen
Debatindlæg af Johanne Poulsen
Da min mor havde mest brug for os, havde vi ikke længere brug for hende
Debatindlæg af Sune Gylling Æbelø