Amerikanerne kan næppe sove roligere efter tilfangetagelsen af Khalid Sheikh Mohammed. Selv om man tager særdeles hårdhændede metoder i brug under afhøringerne, viser erfaringen, at man ikke kan stole på oplysningerne fra de tilfangetagne al-Qaeda- og Talebanmedlemmer. Anholdelsen beskrives som »et kup« af amerikanske terroreksperter, men en stor del af dem tror ikke på, at der er tale om et »dødsstød« for terrorbevægelsen. Kun en tredjedel fanget Halvandet år efter terrorangrebet på USA har amerikanerne efter egne opgørelser kun fanget en tredjedel af al-Qaedas ledelse, og officielt er man ikke på sporet af lederen, Osama bin Laden, og hans næstkommanderende, Ayman al-Zawahiri. Der er heller ikke store chancer for, at Mohammed vil røbe deres tilholdssteder, siger Husain Haqqani - tidligere diplomat og rådgiver for pakistanske ministerpræsidenter - fra tænketanken Carnegie Endowment for International Peace i Washington til Reuters: »Hvorvidt han vil angive dem, ved vi ikke. Jo højere man er i hierarkiet, jo mere hengiven er man over for sagen«. Krigen mod terrorismen er kampen mod »en sag og et ideal, en ide og en vision«, og den kan ikke vindes ved at slå individer ihjel eller anholde et par stykker af dem. USA har heller ikke gode erfaringer med oplysningerne fra tidligere anholdte al-Qaedaledere. Man kan ikke stole på deres informationer. Panik Washington skabte panik for et par uger siden, da man advarede om, at et biologisk eller kemisk angreb var på vej. Oplysningen stammede fra en af de internerede på USA's Guantanamo-base i Cuba. Som så ofte før var der tale om falsk alarm. »De vinder, hvis de skaber frygt og panik«, siger Haqqani. Han og andre terroreksperter konkluderer, at oplysningerne om nye terrorangreb hidtil har været bluff. Det skyldes ikke, at man ikke bruger særdeles hårdhændede metoder. Terroreksperten Jim Walsh fra Harvard Universitet sagde i går til tv-stationen CNN, at Mohammed næppe bliver overført til USA eller Guantanamo Bay af »juridiske årsager«. Tortur Mohammed bliver overført til et tredjeland, hvor lokale sikkerhedstjenester i samarbejde med den amerikanske efterretningstjeneste CIA kan anvende afhøringsmetoder, som ikke er tilladt i USA. På almindeligt dansk betyder det brugen af tortur. Allerede lørdag kort efter anholdelsen sagde triumferende terroreksperter fra den nykonservative fløj, at Mohammed bliver overført til Jordan eller et andet venligtsindet arabisk land. Først senere vil Mohammed bliver overført til Guantanamo eller USA for at blive stillet for en militær domstol.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Er der virkelig nogen, der render rundt og fodrer ulve med godbidder?
Debatindlæg af Pårørende til beboere på demensafdeling i Lyngby-Taarbæk
Leder af Sarah Skarum
Debatindlæg af Mathias Søgaard




























