Den danske fange på Guantanamo-basen i Cuba vil være på dagsordenen, når USA's ambassadør for krigsforbrydelser, Pierre-Richard Prosper, kommer til København den 10. og 11. marts. Ifølge en pressemeddelelse fra udenrigsministeriet vil Prosper mødes med udenrigsminister Per Stig Møller (K), medlemmer af Det Udenrigspolitiske Nævn og medlemmer af Folketingets Retsudvalg. Menneskeretsorganisationer indbudt Desuden har Prosper indbudt repræsentanter for danske menneskerettighedsorganisationer til møde. Mandag den 10. marts klokken 9.00 vil Pierre-Richard Prosper og Per Stig Møller afholde et såkaldt 'doorstep-møde' med pressen.
Guantanamo-fange på dagsordenen under USA-besøg
Lyt til artiklen