Tyrkiets præsident, Ahmet Necdet Sezer, har tirsdag bedt lederen af Tyrkiets regeringsparti AKP, Recep Tayyip Erdogan, om at danne en ny regering. Det sker, efter den nu tidligere tyrkiske premierminister Abdullah Gül er trådt tilbage for at gøre plads til AKP-partiformanden. »Præsidenten har bedt mig om at danne den næste regering«, siger Erdogan efter mødet med præsidenten. Jordskredssejr i november Erdogan er dundrende populær i Tyrkiet og vandt en overbevisende og langt hen ad vejen personlig sejr ved det tyrkiske valg i november. Men på grund af en dom for tilskyndelse til islamisk opstand i 1990erne - Erdogan citerede et 80 år gammelt digt ved en demonstration - har AKP-formanden ikke kunnet optages i parlamentet. Det forbud er siden hen blevet ophævet ved en forfatningsændring, og tirsdag er Erdogan blevet taget i ed som medlem af parlamentet. USA følger Erdogan med interesse Indsættelsen af Erdogan som premierminister er blevet fulgt med interesse af amerikanerne, som ønsker en fornyet afstemning i det tyrkiske parlament om en tilladelse til, at USA kan bringe 62.000 soldater i stilling i Tyrkiet forud for en mulig krig mod nabolandet Irak. Forslaget blev i første omgang forkastet ved en afstemning den 1. marts - fem stemmer manglede i et ja til amerikanerne. 'Forhandlingerne med USA fortsætter' USA håber nu på, at Erdogan vil genfremsætte forslaget en af de nærmeste dage. »Den nye regering vil overveje forslaget (igen). Forhandlingerne med USA fortsætter«, siger Erdogan tirsdag i Ankara. Ministerliste skal godkendes Erdogans første handling som premierminister er at udarbejde en ministerliste, som præsident Sezer skal godkende. Erdogan var tidligere borgmester i Istanbul. Han er en person, som landets magtfulde militær er noget forbeholden overfor på grund af hans islamiske rødder.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Essay
En hel generation blev frarøvet sine ritualer og endte med at føle sig hjemme i det fremmede. Ny film er det ultimative udtryk for deres mentale tilstand
Hun har fem altaner, men kan ikke bruge nogen af dem på grund af varmen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Serie
Reportage
Portræt
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00




























