Højreradikale marcherer videre

Højrepartiet NPD står for racisme, antisemitisme og foragt for demokrati og grundlov. Derfor ville regeringen i Berlin have forbudt partiet. Men tirsdag lod forfatningsdomstolen (højesteret) sagen falde. Fordi flere hovedvidner ikke er tilforladelige. De har nok haft ledende poster i partiet - men samtidig har de arbejdet for efterretningstjenesten. En pinlig affære For myndighederne er det en pinlig affære. De havde ikke i tide gjort dommerne opmærksomme på, at beviserne mod NDP (Nationaldemokratische Partei Deutschlands) i vidt omfang stammede fra såkaldte tillidsmænd - agenter, der mod betaling holdt efterretningstjenesten underrettet om, hvad der foregik i partiet. Højesteret blev tilfældigt gjort opmærksom på forholdet. Dommerne blev foruroligede, for handlede vidnerne nu efter deres eget hoved i partiets arbejde - og ikke efter anvisning fra de efterretningsfolk, de stod i intim forbindelse med? Myndighederne bedyrede, at ingen af 'tillidsmændene' var fjernstyret. Og at staten ikke havde medansvar for deres optræden i NDP - og dermed eventuelle lovbrud. Højesteretsdommerne kunne ikke nå til enighed, om sagen burde videreføres. Fire ud af syv dommere var for, men en fortsættelse krævede et flertal på to tredjedele af stemmerne. Sjældent forbud Kun to gange før har den tyske forbundsrepublik forbudt et politisk parti. I 1952 ramte forbuddet det højreekstremistiske Socialistische Reichspartei og i 1956 det vesttyske kommunistparti. Sagen mod NDP begyndte i 2000 efter en dramatisk stigning i antallet af racistisk prægede overfald, begået af personer fra det ny-nazistiske miljø. Regeringen, parlamentet og de 16 delstater var for en gangs skyld enige: NDP skal stoppes! Under retssagen blev det oplyst, at NDP har 6.500 medlemmer, og at 15 procent af de 200 ledende personer har været 'tillidsmænd' for efterretningstjenesten. Offentligheden kender NDP fra demonstrationer, hvor især unge mænd med barberede kranier og militærstøvler præger billedet, mens det gamle kejserflag svinges og stortrommerne dundrer marchtakten. Partiet har især gjort sig bemærket i Østtyskland, hvor de hadske paroler mod 'systemet' slår an blandt unge, der slås med store sociale problemer og føler sig presset ud i samfundets margen. Nyt forsøg tvivlsomt Dommerne understreger, at de ved at droppe sagen ikke har taget stilling til, om partiet er i strid med grundloven. Men den nuance vil NDP nok forstå at overdøve: Se selv, vi er et lovligt parti! Partiets formand taler allerede om en ny 'offensiv'. Indenrigsminister Otto Schilly (socialdemokrat) erklærede tirsdag, at der næppe gøres et nyt forsøg på at få forbudt NDP, da højesterets betingelser, med hans ord, ikke er til at opfylde. Derimod kan der ventes en debat om mangelfuldt samarbejde mellem den centrale efterretningstjeneste og de enkelte delstaters efterretningstjenester. Sagen har vist, at de hemmelige tjenester ikke er gode til at holde hinanden underrettet. NDP er for højesteret blevet forsvaret af advokaten Horst Mahler. Han var i 1970'erne medlem af den venstreekstremistiske terrorgruppe Rote Armé Fraktion og blev da idømt 12 års fængsel. Siden sin løsladelse før tid er han gledet ud på den modsatte fløj og går i dag for at være en af ideologerne i NDP.