Kamp om genopbygningen af Irak i gang

Den amerikanske regering vil allerede i denne uge lade en gruppe store amerikanske virksomheder byde på de første ordrer til genopbygning af Irak. Der er tale om virksomheder, hvis ledere og hovedaktionærer er eller har været tæt knyttet til den nuværende regering, og bare disse første ordrer vil repræsentere en værdi af godt en milliard dollars. Den amerikanske regering har travlt med denne udbudsrunde, for en af opgaverne bliver at gøre Iraks eneste større havneanlæg, Umm Qasr-havnen, i stand til at modtage oceangående skibe inden for de næste otte uger. Der blev kæmpet om dele af havnen så sent som i går, og britiske officerer meddelte, at havnen langt fra er sikker. Den samlede genopbygning vil koste mindst 25 milliarder dollars, og det vil - vurderede det amerikanske dagblad New York Times søndag - blive det største genopbygningsprojekt siden Marshall-planen efter Anden Verdenskrig, hvor USA af økonomiske og politiske grunde pumpede store midler i de europæiske økonomier. Protester i Frankrig USA satser på at klare hele denne opgave alene, og det giver allerede nu anledning til voldsomme protester. Frankrigs præsident, Jacques Chirac, gjorde det i sidste uge helt klart, at Frankrig vil nedlægge veto mod en FN- resolution, der giver USA og Storbritannien monopol på at administrere og genopbygge Irak efter krigen. Men der er også bitterhed hos amerikanernes nærmeste allierede, Storbritannien, og det kan ifølge franske medier i weekenden komme så vidt, at briterne må alliere sig med Frankrig i FN for at hindre en total amerikansk overtagelse af genopbygningen. Briterne bliver snydt Det lykkedes nemlig ikke udviklingsminister Clare Short at få en eneste amerikansk indrømmelse med hjem, da hun i slutningen af sidste uge besøgte Washington og New York for at føre forhandlinger om genopbygningen af Irak. Briterne ønsker ligesom Frankrig, at FN både formelt og reelt skal stå i spidsen for genopbygningen, og at det skal ske inden for rammerne af en resolution i FN. Det vil også have den fordel, at for eksempel Frankrig og Rusland vil stemme for, og afslutningen af krigen - eller i det mindste genopbygningen - vil dermed få et skær af folkeretlig legitimitet. Nej fra amerikanerne Men amerikanerne sagde ifølge Clare Short og kilder i det britiske udenrigsministerium, som dagbladet The Guardian citerede lørdag, klart nej. Det skete på trods af, at præsident George Bush under mødet med den britiske premierminister, Tony Blair, og den spanske regeringschef, Jose-Maria Aznar, på Azorerne få dage før angrebet på Irak lovede, at genopbygningen skal ske inden for rammerne af FN. Hele operationen risikerer at blive ulovlig uden en FN-resolution, udtalte anonyme embedsmænd i det britiske udenrigsministerium lørdag til The Guardian. »Der er intet juridisk mandat for den type aktiviteter. Det hele er meget mærkeligt«, udtaler de. FN gør modstand For amerikanerne kan løsningen blive at arbejde for en FN-resolution, der reelt gør dem i stand til at administrere og genopbygge landet, som de ønsker. Finansieringen skal irakerne med deres oliepenge selv stå for, udtalte udenrigsminister Colin Powell sidste uge, men FN-generalsekretær, Kofi Annan, svarede omgående igen med et forslag om, at de irakiske oliepenge kommer i en FN-kontrolleret fond. Slagsmålet om de irakiske oliepenge bliver ikke kedeligt, for det står allerede nu klart, at ikke kun Frankrig, men også FN-systemet, blankt afviser et amerikansk misbrug af en FN-resolution. Mark Malloch Brown, leder af FN's udviklingsorganisation UNDP, tog allerede sidste uge afstand fra, at »FN skal fungere som underleverandør for den amerikanske regering«, som han udtrykte det. Amerikanerne ønsker også at få monopol på uddeling af international nødhjælp, men her siger blandt andre den store britiske nødhjælpsorganisation Oxfam nej. »Vi vil ikke se vores udstyr blive losset af amerikanske militærkøretøjer. Hvis vi gjorde det, ville vi fremstå som en del af konflikten«, siger Justin Forsyth fra Oxfam. Bush-folk scorer kassen Foreløbig har amerikanerne valgt ikke at lytte til disse indvendinger. Den amerikanske regerings agentur for international bistand vil meget snart sende en stribe meget store opgaver i udbud. Ifølge New York Times og Wall Street Journal drejer det sig blandt andet om opførelsen af to internationale og tre nationale lufthavne, skoler, hospitaler, jernbaner og udbedring af vandingsanlæg. Her står en række af USA's største entreprenørvirksomheder på spring. En af dem er Halliburton, hvor vicepræsident Dick Cheney var direktør fra 1995 til midten af 2000. Bechtel-gruppen, der blandt dens topchefer har haft en række republikanske regeringsmedlemmer, er en anden, og Fluor-gruppen med tætte forbindelser til forsvarsministeriet er en tredje. Alene de første genopbygningsopgaver vil koste omkring en milliard dollars, vurderer direktør Andrew Natsios fra agenturet for international bistand.