Den amerikanske præsident, George W. Bush, har fået overvældende tilslutning til sin krig mod Irak i Kongressen. 99 mod 0 var stemmerne i Senatet. I Repræsentanternes Hus stemte 402 ja, mens 22 undlod at stemme, og 11 gik imod krigen. Når det gælder om at sende deres egne sønner og døtre til fronten i Irak, så er de patriotiske kongresmedlemmer langt mere tilbageholdende. I realiteten er der tale om en enmandshær. Kun den demokratiske senator Tim Johnson fra staten South Dakota kan med god samvittighed sige, at han tror så meget på sagen, at han er villig til at ofre eget kød og blod, nemlig sin søn. Søn med i helikopterenhed Johnson formulerede det således: »Vi er stolte over vort militær, stolte over dets dygtighed og har fuld tillid til, at det vil vinde krigen«. Senator Johnsons stolthed er farvet af en fars frygt. Han er det eneste medlem af Senatet og sandsynligvis hele den 535 mand store Kongres, som har et barn ved fronten. Hans 31-årige søn, Brooks, er sergent i den 101. Airborne Division og tilhører en helikopterenhed. Senatoren stemte i efteråret også for at give Bush bemyndigelse til at gå i krig med Irak. Tre medlemmer i Repræsentanternes Hus har ifølge amerikanske medier børn i militæret, men de er angiveligt ikke udstationeret i Irak.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Sorlannguaq Maria Ravn Lind
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Kronik af Victor Mayland Nielsen




























