De heftige bombardementer af Bagdad fortsætter. Tirsdag rapporterede det britiske nyhedsbureau Reuters, at de sydlige forstæder i byen blev udsat for voldsomme bombardementer. Reuters udsendte mente, at bombardementerne tirsdag var rykket tættere ind på Bagdads centrum end tidligere, men at der stadig primært bombes i de sydlige forstæder, hvor Den Republikanske Garde har forskanset sig. Amerikanske militære kilder siger til CNN, at næste fase efter de intensive bombardementer vil være slaget om Bagdad, som rykker tættere og tættere på. Derfor er et stigende antal amerikanske styrker i øjeblikket ved at blive frigjort fra landkampene i byerne Basra, Najaf og Nasiriya, og fokus rettes mod Bagdad. Bombardementer i nord Også i den nordirakiske olieby Kirkuk blev tirsdag bombet. Lokale kurdere i området siger til Reuters, at målet er et irakisk våbendepot, men det kan ikke bekræftes af uafhængige kilder. Den irakiske informationsminister oplyser tirsdag, at irakiske styrker har forhindret en landsætning af britiske kropper nær byen Mosul i det nordlige Irak. En talsmand i det britiske hovedkvarter kan ikke bekræfte oplysningerne, men siger til Reuters, at man ikke kender noget til planer om en britisk landsætning af tropper i det nordlige Irak. Torsdag blev der indsat 1000 amerikanske soldater i det kurdiskkontrollerede Nordirak, der skal indgå i den nordlige front mod Saddam Hussein. Landkampe ved Hilla og Hinaiya På landjorden befinder de amerikanske og britiske styrker fortsat ved byerne Hilla og Hinaiya syd for Bagdad. Ved byen Hinaiya, cirka 80 kilometer syd for Bagdad, kæmper amerikanske enheder mod irakerne ved en overgang over floden Eufrat, som Hinaiya ligger vest for. Amerikanerne befinder sig i øjeblikket vest for floden, men skal for at kunne rykke frem mod Bagdad have kontrol over overgangene til den østlige side af floden. Ved Hilla, 100 kilometer syd for Bagdad, kæmper de amerikanske styrker i udkanten af byen. I Nassiriya er der også rapporter om voldsomme kampe og irakerne melder om voldsomme tab blandt amerikanerne. Basra stadig omringet Byen Basra, 550 kilometer sydøst for Bagdad, er stadig omringet af britiske styrker. Byen har 1.5 millioner indbyggere. Ifølge de civile, det lykkes at flygte ud af byen, opfordrer medlemmer af Saddam Husseins Baath parti indbyggerne til at kæmpe, ikke at flygte. Ellers truer de med ubehagelige konsekvenser, når krigen slutter.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Nu svarer Elisabet Svane på spørgsmål: »Det uforståelige er, at den kamp allerede blæses i gang nu«
Det har været en vild uge i dansk politik. Politisk analytiker Elisabet Svane svarer på spørgsmål fra Politikens læsere.
Hedebølgerne kommer tidligere og oftere: »Vi ender jo med at skulle leve om natten«
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Reportage
Analyse
Portræt
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00




























