14 filippinere lod sig korsfæste

Lyt til artiklen

14 filippinske troende - deriblandt fire kvinder - lod sig langfredag sømme til kors i en makaber genopførelse af Jesu lidelseshistorie. Ritualet er blevet en årligt tilbagevendende turistattraktion i en landsby udenfor Manila, der til daglig lever af landbrug. Tusindvis overværede korsfæstelserne Tusindvis af lokale og udenlandske turister strømmede til landsbyen Cutud i provinsen San Fernando ca. 70 km. nord for Manila for at overvære korsfæstelserne. De tilstrømmende så dermed bort fra henstillinger fra den katolske kirke, som forbyder disse korsfæstelser. Blev kørt væk i ambulance Mens det religiøse skuespil fandt sted hang de 14 korsfæstede hver i fem minutter på et kors under den stegende middagssol, mens tilskuerne hyldede dem. Hver enkelt blev efter dette tidsrum taget ned af korset og i fuld fart kørt væk med ambulance. En af arrangørerne vurderede, at antallet af turister i Cutud var omkring 15.000. Det er meget lavere end sidste år, da nåede menneskemængden op på flere end 100.000.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her