Den første nødhjælpskonvoy fra FN nåede i dag frem til Bagdad efter fire dages rejse fra Jordan. Men melet, som konvoyen bragte til Iraks hovedstad, vil først blive delt ud i begyndelsen af maj. Det oplyser det britiske nyhedsbureau Reuters. To dage forsinket Bureauets korrespondent så 50 lastbiler køre til et lager i Bagdad, der bevogtes af amerikanske soldater. Konvoyens leder, Adnan Dugum, fortalte, at konvoyen var blevet to dage forsinket, fordi det ikke havde været muligt at finde et passende lager i Bagad. Turen fra Jordan til Bagdad gik problemfrit, og nu da ruten og lagerforholdene er sikrede, er vejen åben for nye forsyninger af nødhjælp.
Første FN-nødhjælp når Bagdad
Lyt til artiklen