Indonesisk politi har anholdt den mand, som angiveligt efterfulgte den fængslede Abu Bakar Bashir som leder for terrornetværket Jemaah Islamiyah, oplyser politiet i dag. »Den anholdte er blevet identificeret som Abu Rusdan«, sagde politichefen Erwin Mappaseng, som tilføjede, at Abu Rusdan er den nuværende leder af Jemaah Islamayah. Ifølge Mappaseng overtog Rusdan ledelsen af terrornetværket, som blandt andet er mistænkt for bombningen af mål på turistøen Bali i oktober sidste år, efter anholdelsen af Bashir. Retssagen mod Bashir, som er anklaget for at føre såkaldt hellig krig med henblik på at oprette en islamisk stat, blev indledt onsdag.
Indonesisk politi anholder formodet terrorleder
Lyt til artiklen