FN skal hjælpe USA mod Nord- korea

Lyt til artiklen

Amerikanerne vil muligvis bede FN om at indføre sanktioner mod styret i Pyongyang. I Washington betragtes FN i disse Bush-tider som et bandeord. Alligevel overvejer USA at opfordre verdensorganisationen om at indføre sanktioner mod styret i Nordkorea. Pyongyang har tidligere erklæret, at man vil opfatte det som en krigserklæring. Åbent skænderi Amerikanerne er frustrerede, efter at forhandlinger i Kina mellem de to parter ikke førte nogen steder. Ifølge det britiske BBC dækker kommentarer efter mødet om »stærke meningsudvekslinger« blot over diplomatiske betegnelser for et åbent skænderi. Ifølge amerikanske medier sagde den nordkoreanske delegation, at det var op til USA, om Nordkorea skulle gennemføre en »fysisk demonstration«. Brug for analysetid Efter mødet sagde præsident George W. Bushs talsmand, Ari Fleischer, at man behøver tid til at studere referater og oversættelser fra forhandlingerne i Kina, inden man beslutter sig for sit næste skridt: »Vi vil analysere, hvad vi hørte og så beslutte, hvordan vi kommer videre derfra«. Dristigt forslag I Beijing fortalte nordkoreanerne ligeud den amerikanske delegation, at man har atomvåben. Nordkorea hævder også, at man fremlagde et nyt, »dristigt forslag« angående landets atomvåbenprogram, men at USA ikke havde nye initiativer. Nordkoreanerne beskyldte amerikanerne for at undgå reelle forhandlinger, men gik ikke i detaljer med deres forslag. Nordkoreanerne var også utilfredse med, at USA blot gentog sit gamle forslag om, at Pyongyang skal skrotte sit atomvåbenprogram, inden man kan gå ind i en seriøs dialog. Splittelse i Bushregeringen Akkurat som med Irakkrigen er der splittelse i Bush-regeringen om, hvordan man skal håndtere den nordkoreanske krise. Høgene med forsvarsminister Donald Rumsfeld i spidsen menes at gå ind for en hård linje over for Nordkorea, mens udenrigsminister Colin Powell foretrækker en diplomatisk linje. For øjeblikket hælder Bush tilsyneladende mod Powells standpunkt, og Rums-feld sagde da også efter mødet, at der var sket fremskridt. Sydkoreansk delegation til Pyongyang I dag flyver en sydkoreansk delegation til Pyongyang for at indlede tre dages forhandlinger. På mødet vil sydkoreanerne ifølge nyhedsbureauet AFP opfordre Nordkorea til at stoppe sit atomvåbenprogram og overholde en erklæring fra 1992 om, at Den Koreanske Halvø skal være atomvåbenfri.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her