Et italiensk forslag om at screene flypassagerer fra SARS-hærgede områder primært i Sydøstasien ved ankomsten til et EU-land fandt ingen opbakning, da EU's 25 sundhedsministre i dag mødtes i Bruxelles for at diskutere beredskabet over for den akutte luftvejslidelse. Sygdommen har en inkubationstid på op til 14 dage og vil derfor ikke kunne levere skyggen af garanti mod SARS. Iagttagere forventer, at EU-landenes sundhedsministere, der diskuterer SARS og sygdommens konsekvenser i dag i Bruxelles, nøjes med at beslutte sig for at intensivere udvekslingen af information og optrappe samarbejdet. 100 sager i Europa, men ingen dødsfald De 25 sundhedsministre forsøger at forhindre, at sygdommen, der i øjeblikket spreder panik i Asien, breder sig til Europa. Også chefen for verdenssundhedsorganisationen WHO, Gro Harlem Brundtland, deltager i mødet. I øjeblikket er mere end 100 tilfælde enten konstateret eller under mistanke i Europa, men endnu er der ingen eksempler på dødsfald. 'Vi må stå sammen' »Ved at nå Athen kan SARS sprede sig videre til London eller det kan ramme Lissabon via Helsingfors, fordi der er fri bevægelighed i Europa. Derfor er det umuligt for at de 15 eller 25 medlemslande bekæmper det på hver sin måde. Vi må gå sammen for at undgå faren«, siger den græske premierminister Costas Simitis ifølge BBC. I dag er der ikke enighed om procedurerne for at undgå sygdommen, der har krævet 214 menneskeliv i Kina. Brundtland: Sygdommen har ikke toppet i Kina Ifølge Gro Harlem Brundtland er sygdommen blevet slået tilbage i Vietnam, og den har toppet i Canada, mens det værste ikke er overstået i Kina. Endnu er der ikke nået enighed om en fælles plan mod SARS, der udover at gøre folk syge også har givet flere asiatiske lande økonomiske problemer.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























